Solen i Vædderen

20. marts - 20. april 2023

Af astrolog Pernille Ørskov

Når Solen går ind i Vædderen samtidig med forårsjævndøgn, betyder det også, at vi skyder det nye astrologiske år i gang. Vædderen er det første tegn, forbundet til det at være menneske, til vores krop, til nye ideer og tanker, til at gå i forreste linje og kæmpe, tage risici og chancer. Den er forbundet til Mars og dermed til en meget klar yang energi. 

Og når vi så har en nymåne dagen efter, så er energien altså lidt ekstra intens.

Men det vi nogle gange glemmer og måske skal huskes ekstra på med solen i Fisken, det er den store sårbarhed som alt det nye fødes ud af. Ved undfangelsen vaf en idé ved ingen om det bliver en succes eller fiasko. Der er så meget usikkerhed forbundet med det her stadie. Uvished fordi så lidt reelt er manifesteret (hvis noget) og så meget afhænger af potentiale.  

Og denne uge handler så meget om, at kunne læne sig ind i begge dele af den ligning. At kunne rumme det kan blive både og, men det faktisk er lidt underordnet, fordi vi med Vædderens energi gør det for at udforske noget nyt. Noget spændende.

Vædderen er vores overlevelses mekanismer, det der passer på os, men også en gang imellem kan stå i vejen for os. Det er vores selvtillid, vores passion, drive og vilje. Som alle er vores bedste venner men i den grad også kan stå i vejen for os ind i mellem.

Med Chiron i Vædderen lærer vi i de her år, at møde os selv og hinanden på en ny måde, at begynde at se på det at være menneske på en ny måde, med en ny bevidsthed, om smerten ved at være menneske og muligheden for at hele et nyt lag af den smerte. For med denne her bevidsthed om forsvarsmekanismer, på hvad der sker, når vi ikke lærer at håndtere svære følelser, kan vi hele mennesker, vores børn og de kommende generationer.

Og med Solen i Vædderen er det et fantastisk tidspunkt, at gå til tingene på en ny måde. Ikke mindst følelsesmæssigt gå til tingene på en ny måde, med en nymåne i 0 grader Vædderen i morgen.

Der er nærmest en genopstandelse. Hvis vi ikke havde alle vores dårlige erfaringer og deraf skabt frygt med i bagagen, hvordan ville vi så møde op i det nye. Eller hvis vi havde al den viden, vi ønskede vi havde haft første gang vi gjorde det og fejlede, hvordan ville vi så møde op? Hvis tavlen var visket helt ren, hvad ville vi så gøre?

Hvordan vil vi empower og styrke os selv og andre, i stedet for at tale os selv ned? Hvor vil vi være pioneren i vores eget liv? Hvor vil vi sætte grænser og turde lytte på vores instinktive fornemmelse der i de første mange, mange 1000 år af vores eksistens, hjalp os med at overleve. Hvor vil vi lade os styre af lysten og drivet for at leve livet frem for frygten for overlevelse. Og hvor vil vi opdage at vi ikke behøver konkurrere med andre, men hver har en ting i vores liv, hvor vi ”kommer først”.

Det er det der er sjovt med Vædderen. Den er først fordi den skal slå muren ned. Rambukken. Det er lige på og hårdt, og med masser af power. Men vi ved jo godt at det ikke er den eneste arketype vi har behov for. Og derfor kan den nogle gange ende sidst. Fordi den ikke helt ser, at der måske også skal andre skills til. Men når de så er integreret, så bliver den jo først igen, blot i en ny og højere version. Med lidt mere objektivitet.

Hvornår skal vi instinktivt handle, selvom alt dirrer i os for at lade være, og hvornår er det bedre, at lade krybdyrhjerne køle lidt af og agere frem for reagerer. Hvornår skal vi vælge os selv og tænke mest på vores egne behov, og hvornår skal vi til at åbne os for andres. Hvornår skal vi lytte på hvad, andre har at sige, og hvornår er det bedst at stikke fingrene i ørerne og lytte på vores egen indre stemme. Hvornår skal vi turde tage en risiko og springe ud i det, og hvornår er det måske meget godt, lige at overveje en ekstra gang og indhente lidt flere oplysninger. Hvornår vi skal sætte en grænse og sige fra, og hvornår vi måske skal kigge indad i stedet for at bebrejde andre. Og er der tidspunkter, hvor vi føler os mere ensomme sammen med andre, end når vi blot er alene med os selv? Der er ingen sandhed, intet rigtig og forkert. Kun det svar der er rigtigt for dig.

Energien lige nu handler meget om at anerkende, at vi har behov for andre, men lige så vigtigt, at de har tilsvarende lige så meget behov for os. Og at vi nogle gange skal opbygge en indre styrke, og være lidt alene for både at anerkende andres værdi og ikke mindst vores egen. Og så er det lidt en test af om vi har forstået det vi skulle lære i 2022 – mellem yin og yang, har vi set sandheden om os selv, og vores egne ubalancer/skygger.

Alle tegnene bygger videre på hinanden i en lang spiral. Så hvordan, vi håndterer Vædder energien, om det er et højt udtryk, hvor vi er gode til at sætte grænser, passe på os selv, styrker andre, og kæmper for det fælles bedste, eller det lave udtryk, hvor vi konkurrerer med andre, og tror vi skal kæmpe om ressourcerne med dem, hvilke overlevelsesmekanismer og strategier vi har med, starter faktisk allerede i Fisken.

Har vi tillid til livet og andre, eller har vi en grundlæggende mistillid til, at livet og andre vil os det godt? Er vi bange for følelser (særlig følelsen af smerte), eller har vi lært at anerkende dem, være i dem og lært at håndtere dem, så de sjældent overvælder os. Har vi ubetinget kærlighed til os selv, og dermed til andre, eller er vi i verden med en tro på, at vi altid skal ofre noget af os selv. Har vi en følelse af dyb forbundethed med andre, eller føler vi os isoleret. Har vi lært vi skal frelse andre, eller ved vi at alle må frelse sig selv. Det er lige præcis den slags temaer, der er helt essentielle at dykke ned, når Saturn nu står i Fisken og månen i Fisken, som solen går ind i Vædderen, hvis vi gerne vil have mest muligt ud af den kommende måned med Solen i Vædderen.

Samtidig tror jeg også, der er et tema om større tålmodighed end ellers med Venus i Tyren. Der ligger gode ting og venter men der kan være stilstand, eller vi bliver bremset lige nu. Og så er kombinationen af Fisken og Vædderen, at have tillid til at der er udvikling og de små frø spirer under jorden, selvom vi intet kan se. Tænk på første gang du som barn plantede karse eller andre frø i jorden. Den spænding og den utålmodighed.

Velkommen til Vædderen!