Juno i Tyren

12. marts - 2. maj 2023

Af astrolog Pernille Ørskov

Juno er (ligesom de andre 3 større asteroider) en undervibration af Venus og månen og dermed kvinders forskellige roller i livet. I det her tilfælde ikke datteren (pallas), moderen (ceres), søsteren (vesta) men rollen som hustruen.

Hun er gudinden forbundet med parforhold og forpligtelse i partnerskaber, uanset om det er venskaber, forretning eller en ægtefælle (men primært det sidste). Men hun repræsenterer på en måde også selve forpligtelsen. Altså partnerskabet/relationen som vi forpligter os til. Lige så meget som personen. Og dermed også 12 forskellige måder at forpligte os på, og til noget. Og faktisk også hvad der vil trigge vores jalousi eller udfordring i forpligtelsen

I Vædderen har det afgørende for forpligtelsen været frihed og individualitet og det at kunne gøre det, vi ville. Og vi har kunne blive trigget, hvis partnerskabet har gjort, at vi har mistet følelsen af vores egen styrke, selvtillid, og grænser. Det vi vil. Vores individualitet. Måske har vi nærmest konkurreret i vores forpligtende relationer eller følt der var en konkurrence, hvor vi skulle bevise, at vi havde det der skulle til for en forpligtelse. Eller hvor det var afgørende i valg af partner/forpligtelse, at den anden kunne stå selv, men måske samtidig også lidt skræmmende. For har de så brug for os?

Den 12. marts bevæger hun sig så ind i Tyren og står her til 2. maj. En helt anden energi hvor Venus energien på mange måder hører meget bedre hjemme.

Og et sted, hvor hun også vil møde den nordlige måneknude, og forpligtelser på nuværende tidspunkt derfor på mange måder kan blive definerende for hvor vi skal bevæge os hen. Forpligtelser der fører os ind i fremtiden.

Men også forpligtelser der føles friere end før, eller med mere frihed end tidligere. Med Uranus i Tyren, bliver der helt klart en opvågning i partnerskaber også. Måske er det partneren der vækker os. Måske vækkes vi til at se værdien af partnerskaber, af at dele livet med andre. Måske vækkes vi til at være lidt mindre knyttet til en forpligtelse/partnerskab eller åbner os til at blive mere indstillet på, at give mere frihed. Men også en opvågning til værdien af partnerskaber, værdien i et partnerskab, og måske se, hvor meget værdi bestemte partnerskaber har i vores liv.

Vædderen startede en ny Juno cyklus, en mulighed for en ny måde at indgå forpligtelser på. Med Saturn i Vandbæreren i baggrunden, en mere ligeværdig og potentiel mere fri måde. Altså at forpligtelsen føltes friere frem for begrænsende. Eller det var hvert fald et nyt blik på den. Det var måske også perioden hvor vi nærmere har sået frø for en fremtidig forpligtelse frem for reelt at have indgået den. Måske var vi ude og skabe relationer, men forpligtelsen over for os selv var, af flere årsager, vigtigere. Og vi forpligtede os måske meget instinktivt på baggrund af passion, spontanitet/eventyr, men ikke nødvendigvis til noget der skulle holde længe, fordi vi hurtigt var videre.

Konflikter kan være blusset op i relationerne. Vi kan være blevet separeret midlertidigt eller længerevarende fra partnere. Og både være klar til at kæmpe for og i vores relationer. Måske har det været følelsen af, det har krævet en særlig styrke af os at stå i vores forpligtende relationer, ikke at tage ting personligt, og finde selvtilliden frem, frem for at lade os slå ud af store og små, direkte eller indirekte afvisninger.

Hun går nu ind i Tyren. Her bliver hun langsommere til det med forpligtelse og knap så instinktiv. Her bliver det vigtigere, at værdierne også stemmer overens og at det ikke kun er et fysisk bånd, der ligger til grund for forpligtelsen, som det kunne være i Vædderen. Hun bliver langt mere harmonisøgende (men ikke mindre stædig) og ønsker den gode løsning. Juno bliver knap så modig her, men loyal og stabil på en måde hun ikke har været meget længe.

Med Juno i Tyren er det afgørende, at det vi bringer til bordet, den værdi, de ressourcer, bliver set. Hvis vores værd ikke anerkendes i relationen, eller vi ikke føler os værdsat for det vi gør, kan det virkelig trigge os. Vi ønsker os ægte kærlighed her, og forpligtelsen bliver lidt mere traditionel. For når vi mærker trygheden i det, så giver det os overskud til at give en masse.

Så her bliver vi måske mere bevidste om, hvad der er for forpligtelser vi ønsker at indgå i og med hvem. Det har måske ikke store passionerede armbevægelser, men vi er ikke i tvivl om vi er værdsat og påskønnet og at vores værd bliver set.

Juno bliver dog også, af nogle, set som 2. trin af 3 partnerskabstrin. Hvor vi vælger partner for at opnå eller bevare status (Juno var gift med Jupiter) – the power couple, hvor kærligheden måske er kærlighed, men hvert fald også praktik. Og hvor vi stadig har meget fokus på, hvad vi kan få i partnerskabet, frem for hvad vi reelt set selv har at give. Så Juno i Tyren kan nu gå fra at være meget optaget af andres udseende og fysiske tiltrækning (Juno i Vædderen) til om vedkommende har god nok økonomi. Måske bliver forpligtelsen eller partnerskabet i sig selv det der skaber ressourcer og følelse af tryghed i os. Vores selvværd kan komme til at udspringe af de partnerskaber vi er i. Så det er om at være kræsen og vælge dem med omhu.

Heldigvis har Saturn (planeten for forpligtelse) bevæget sig ind i Fisken i mellemtiden. Tegnet for sjælemøder og følelsen af oneness. Og måske kan Juno nu bevæge sig op i nærheden af Psyche, som kan betegnes som det 3. trin, der er den ubetingede kærlighed til den anden. Hvor man ønsker at give fra et overskud. Fra det ”særlige” kærlighedsforhold, hvor vores ego er sultent efter at få, til det mere guddommelige kærlighedsforhold, hvor 2 hele mennesker ønsker at give. Men dog stadig mennesker, med alt hvad det indebærer. Vi er ikke helgener og helgeninder her, eller idealiserede billeder af noget. Vi kan tilgive og komme videre.

Hvis man er midt i skilsmisse eller partnerkonflikt eller lignende, kan dette løsne op for konflikten. Vi kan vælge at fokusere på de gode ting frem for de dårlige (uden at skyde problemerne til side). Vi bliver ikke nødvendigvis mere fleksible, men vi vælger måske harmonien og forhandlingen frem for konflikten. Og det kan også være, at vi opdager, at vi værdimæssigt er for forskellige. At der er gammel nag, vi ikke kan slippe.

Med Månen i Skorpionen bliver det måske tydeligt, at forpligtelser er for better or worse. Ikke kun i fair weather. Så hvis det er tilfældet, hvem og hvad ønsker vi så at forpligte os til? Hvor vælger vi at stå, både når det er svært og godt. Hvilken forpligtelse er det værd? Hvem værdsætter os så meget, at de vil det?

Denne her tur med Juno i Tyren er præget af konjunktionen mellem Jupiter og Chiron i Vædderen, der også sker den 12. marts. Det er vores overbevisninger, vores optimisme, vores sans for humor og lethed, vores følelse af held og succes der kan hele eller trigges.

Er der nogen der vil have mig, hvis jeg ikke har penge (men gæld)? Er jeg noget værd i andres øjne, hvis jeg er syg? Hvis jeg har været en stor fiasko karrieremæssigt og ikke har opbygget noget trygt og stabilt, er jeg så attraktiv?

Vi er nødt til at se, at det er vores egne bevidste og ubevidste overbevisninger der her kan hele os, eller såre os. Der giver os selvtillid og bygger os op og giver os følelsen af værd eller det modsatte.

At relationen sagtens kan vokse og fortsætte, men det kræver at vi modnes, det kræver vi sætter grænser, at vi tør vise vores individualitet og autencitet og smide masken, og det kræver, at vi dækker vores egne behov, og ikke forventer vores partner skal gøre det.

At vi forsøger at praktisere non-attachement, og lader andre være dem de er, og elsker dem (og os selv) på grund af dem de er, ikke på trods af det. Og at vi ikke lader mistillid, frygt og angst og usikkerhed diktere vores beslutninger og valg, men handler i tillid og med viden om, at universet vil os det bedste. At vi ved, at uanset hvor relationen ender, så har vi tillid til, vi nok skal klare det.