Pluto i Vandmanden - Neptun i Vædderen (fra 2023/25)

Denne artikel er del af en serie, der omhandler samspillet mellem de to generationsplaneter, Pluto og Neptun. De fleste i dag har en mere eller mindre stærk sekstil mellem de to planeter. Generationsforskellene ligger i tegnene.

Denne artikel er for den generation, der har Pluto i Vandmanden og Neptun i Vædderen.   

I marts 2023 går Pluto i Vandmanden, men går tilbage et smut i Stenbukken. Først i 2024 er den endeligt i Vandmanden. Neptun halter lidt bagefter og indtræder først i Vædderen i 2025.

Hvad kan vi så stå overfor? Det er maskuline tegn, luft og ild, så der er meget, der sættes i gang, Det vil være en generation med iværksættere og opfindere. Frihedsidealer og selvstændighed er på tapetet. Der er visioner der handles på, man går gerne nye veje og eksperimenterer. Strukturer nedbrydes og nye bygges op.

Vandmand er klart knyttet til nettet, men Vædder vil have jord under neglene, vil arbejde i det fysiske univers. Det er klart pionerer der fødes her. Nogen, der ikke er bange for at prøve ting af.

Det personlige versus det kollektive

Det er vigtigt at bemærke, at den enkelte person reagerer forskelligt på tidens trend. Vi har vores individuelle grundnatur i vores eget horoskop. De generationelle tendenser er en ramme, vi selv udfylder med vores eget liv. Men det giver stof til eftertanke at se det personlige liv udfolde sig i generationens perspektiv.

Forrige
Forrige

Merkur i Vædderen

Næste
Næste

Solen i Vædderen