Merkur i Jomfruen 2023

Af Pernille Ørskov

Den 4. august 2023 går Merkur i Jomfruens tegn. Merkur er stærk her. Den får den fornødne fleksibilitet, hvis den har været lidt for rigid og stædig og dominerende i Løven, men omvendt også den fornødne grounding og skelneevne og en anden slags power i Jomfruen.

 

Måske mere ydmyg ift. de store kærlighedserklæringer og modige beslutninger. Det handler ikke om at imponerer her og store gestuser, det handler om processen. Det handler om hverdag og praktik og ikke kun sjov og ballade. Og måske lidt om sex, det kan man aldrig udelukke med Jomfruen, slet ikke med både Mars i Jomfruen og Venus i Løven.

 

Merkur bliver nu, bedt om at finde sin power. Sit fokus, få et klart blik for, hvad der skal sorteres fra, og hvad der skal blive. Både i vores skabe og skuffer men også i de indre arkiver. Og måske kræver det et dybt kig ned i nogle skabe og skuffer, vi ikke har haft lyst til at se på. Hvor vi er for selvkritiske, eller alt for lidt (eller meget) optaget af detaljer.

 

Det kan måske gøre os tunge, triste, vi ser kun alle fejlene, alt det der ikke virker, alt det vi skulle have gjort anderledes, eller andre bør gøre anderledes.

 

Så hvordan kan vi anvende, Jomfru energien positivt frem for negativt hvor den indre selvkritiker får alt for meget taletid. For Jomfruens kerne energi er  - ”jeg analyserer”. Det er tid til at kaste blikket på detaljerne, det med småt. Men betyder det så, at alle detaljer, og alt det med småt er vigtigt?

 

Forbindelsen mellem tanker og krop er meget mere fintunet med Jomfruen. Det vil sige, at dit helbred og fysiske velbefindende de næste uger direkte afspejler de tanker, du tænker. Jomfruen er forbundet med nervesystemet og tarmene, og derfor er det et af de tegn der først reagerer på stress. Deres system er simpelthen mere fintfølende end andres.

 

Og det kommer vi alle til at mærke den næste måned. Så nu skal vi være ekstra opmærksomme på hvad vi tænker. Hvad tjener os og gør os rolige at tænke på, og hvad dræner os/gør os bekymrede, holder os søvnløse og får vores nervesystem op at køre at tænke på. Det sidste, er det vi skal slippe. Det er det Jomfruen kan. Sortere det brugbare fra det ikke brugbare. De væsentlige detaljer fra de uvæsentlige detaljer. Og dit ego synes mange flere detaljer (aka bekymringer) er vigtigere end de reelt er. Det øjeblik du stopper med at tænke over et problem indfinder løsningen sig tit.

 

Og så handler det om at ”walk the talk”. Færre ord og mindre handling kort sagt.

 

Det er derfor et fantastisk tidspunkt at analysere, forbedre, øve, dykke ned i og finpudse detaljer, læse korrektur, skabe processer, faste rutiner og alt andet, hvor der er grundlag for forbedring. Jomfruen er god til at sortere i data af store mængder og er virkelig god til at se, hvor processer kan optimeres. Men igen – kun så længe det bruges til det gode. For samtidig kan det også blive til en uendelig perfektionering, hvor intet eller ingen er gode nok, og hvor perfektionismen bliver til kritik både af os selv eller andre, og blot et dække for, at vi inderst inde føler os utilstrækkelige og er bange at begå fejl/ikke have kontrol.

 

Med Mars i Vædderen også og Pluto stadig i Stenbukken, har vi lige pludselig tre planeter i jord. Plus Pallas i Jomfruen også. Noget skal forandres, måske i måden vi tænker på (Merkur er fleksibel), for at vi kan bevæge os mod det nye. Måske er der nogle mønstre i måden vi kommunikere på eller handler på vi skal se og forandre. Eller det nye vil tvinge os til at tænke og kommunikere anderledes. Men gør vi det, så finder vi en helt ny power og stabilitet. Et helt nyt fundamentet.

Nogle astrologer anser asteroiden Ceres som hersker i Jomfruens tegn. Asteroiden for fysisk næring og vores indre overflødighedshorn. Lige nu står Ceres i Vægten, så måske bliver det ret tydeligt, om det er alle relationer/ samtale/al social kontakt/al information, vi tager ind, virkelig er nærende for os. Føles det nærende, og giver det energi. Eller føles det drænende.

 

Merkur er kendt for at være flyvsk, og ikke en der er god til forpligtelse. Men i Jomfruen kan hun få lidt mere med af det. Lidt mere planlægning. Lidt mere ”jordisk” ordentlighed ift., hvordan vi møder op i vores kommunikation og mere analyse af de vigtige informationer.

 

Derudover møder Merkur både Uranus i Tyren og Saturn i Fisken, så noget skal vi hvert fald vækkes til, måske særligt ift. hvordan vores forhold er til vores (og andres) krop og til grænser. Men også til at se, hvilke værdier vi kommunikerer fra og med. Fra frygt og mangel eller fra kærlighed og omsorg. Fra rigtigt/forkert til en mere Venus orienteret både/og. Fra dominans til mere ydmyghed og grounding. Så krop sind og ånd kan komme mere i balance.

 

Månen står i Skytten, som elsker at fokusere på potentialet og det store billede, frem for de små detaljer. Det kan måske løfte Merkurs perspektiv lidt i denne her runde, men måske også gøre den lidt moraliserende og prædikende. Uanset bliver der mere at lære her, for allerede den 4. august går Merkur ind i sin skyggezone ift. en kommende retrograd i tegnet. Så vi får altså et lidt længere besøg af Merkur i Jomfruen. Måske var vi med Mars i Jomfruen (startede den 11. juli) lige hurtige nok ift. nogle detaljer/informationer, som vi nu bliver bedt om at gå lidt dybere henover.

Forrige
Forrige

Asteroiden Chariklo

Næste
Næste

Chiron retrograd