Chiron retrograd
23. juli til 27. december 2023
Den 23. juli bevæger Chiron sig retrograd i Vædderen og er retrograd indtil den 27. december. Vi skal henover hele det felt, hvor Chiron har stået siden 30. marts. Fra 19 til 15 grader Vædderen. Enten genaktiveres såret, eller også heler det, eller lidt det ene sted, og noget andet, det andet sted i vores liv.
Chiron er på mange måder bindeleddet mellem Uranus og Saturn, det der vækker os - hvilket desværre ofte er smerte – og det der kan modne os og give os indre autoritet eller føles som et karmisk åg, hvor vi for altid er vil være afskåret fra eller begrænset af noget. Det er op til os at transformere smerten til noget positivt, noget vi kan lære af, der kan skabe mere bevidsthed i os, noget vi kan udvikle os af, frem for at lade den slå bunden ud af vores liv. Det er vores skjulte super helte kraft, kun vi har udviklet, fordi vi har oplevet den smerte vi har.
Med Solen i Krebsen, ser vi måske, at det er vores lave ego eller manglen på ego (manglen på indre power og selvtillid og fundament, dvs. troen på vi kan komme igennem alt vi møder, eller manglende grænser/standarder) der måske har skabt al smerten. Et ego der netop hænger sammen med Vædderen og den sårede kriger.
Hvor er det, at sårede følelser, stolthed, behovet for altid at fremstå som stærke, uafhængige og handlekraftige, ikke-sårbare, eller vinderen/den der har ret, har sat en kæp i hjulet for vores egen videre udvikling og ikke mindst relationen til andre. Hvor er det vores bevidsthed om os selv, vores følelsesmæssige mønstre, vores aggression, manglende empati og måske ligefrem ondskab/vrede ikke gør andet end at bringe os længere væk fra det, vi ønsker. Hvor er det vores manglende selvtillid, manglende tro på, at vi gør livet rigtigt og gerne må være her som vi er begrænser os. Har vi vendt såret udad, eller indad?
Har vi behov for at se os selv og vores følelser lidt mere objektivt, og måske grine lidt af os selv? Turde være lidt mere modige og ikke tage vores egne eventuelle fejl eller mislykkede forsøg så alvorligt, og gå lidt mere Pippi Langstrømpe agtigt til livet.
Vædderen er forbundet med overlevelse, vores forsvarsmekanismer og dermed også vores selvsabotage. Starter vi konflikter, når vi har det rigtig godt i vores forhold og hvorfor? Skaber vi usynlige fjender, når der ikke længere er noget at kæmpe imod, udover vores indre dæmoner. Vædderen er også sandhed, det vi ægte har behov for. Og går vi og putter med det, så vi i stedet bliver passivt aggressive eller måske ligefrem syge af det.
Er vi der, hvor vi ikke længere kan grine, men har fået muret os selv inde bag en væg, hvor vi ikke aner, hvordan vi skal få åbnet døren igen, fordi det føles for sårbart at åbne op til de følelser, at fortælle, hvad grunden egentlig er til at vi bliver vrede eller ikke gider lege mere. Så har vi måske også ramt et breaking point nu, hvor vi er nødt til at åbne op for noget. Vi kan have kæmpet og kæmpet mod indre dæmoner, som det nu er tid til at lukke ud og stå ved vores sårbarhed.
Måske er vi i den situation, at vi har tilladt grænseløsheden i vores liv, så andre får lov at trampe hen over os med deres lave ego’er og manglende empati og forståelse for vores følelser og behov, så er det tid til at finde ego’et frem. Sætte grænser, udtrykke vores behov, vores vrede og vores individualitet.
Tillægger vi andre for stor autoritet, og sætter vi for mange indre begrænsninger op for os selv, eller er det på tide vi bliver lidt mere modne og tager lidt mere ansvar for relationen og de situationer der opstår i vores liv, uden at tromle eller bebrejde andre.
Og helt lavpraktisk, er vi gode til at være alene, og mærke hvad vi har behov for, mærke hvordan vi passer godt på os selv, eller har vi alt for lidt kontakt til den del og det måske netop er det, der skaber konflikterne, fordi vi ønsker andre skal gøre noget for os, som vi burde gøre for os selv.
Da Vædderen er forbundet med Mars, er det særligt vores maskuline side, eller det maskuline i samfundet, der vil mærke dette. Solen møder Pluto i opposition dagen før den retrograde periode, i 29. grader Krebs/Stenbuk, Det er sidste gang - allersidste gang i ca. 240 år - så noget der har bygget sig op siden 2008, hvor Stenbukken første gang stod i opposition til Krebsen tager nu sin afslutning.
Noget må forandres, og det betyder, at noget må slutte/stoppe. Det her er kulminationen på noget, ift. fortid og fremtid. En forældre/barn dynamik, eller det at vi giver vores power væk til andre, eller simpelthen at en gammel fortælling om os selv må dø. En ego død af en identitet eller selvfortælling ift. noget der tidligere har givet os tryghed, men som vi ikke kan bruge til noget længere. Om det så er til en mere sårbar version eller en stærkere version, det afhænger af det der skal integreres.
Og vi får i høj grad også lov til at se, om vi blot projicerer vores skygger på andre, eller om vi rent faktisk har integreret dem, og selvdestruktiv/saboterende adfærd vil vise sig.
For hvorfor er det vi gør, som vi gør. Hvorfor er det vi vil holde fast i at gøre det som vi altid har gjort? Hvorfor er det vi måske drukner i selvmedlidenhed, og kun ser alle begrænsningerne, i stedet for at se alle mulighederne, og tænke lidt ud af boksen. Hvordan er det vi ser os selv og hvorfor, og ikke mindst hvad er det for begrænsninger vi ser (eller skam vi indeholder), der gør det svært for os at stråle, eller historier vi har med om at vi skal stråle mere end andre.
Overdreven individualiseret adfærd, hvor man kun vælger sig selv, fokuserer på sig selv, skal give det hele til sig selv og træffer beslutninger uden at inddrage andre, kan give styrke, men også give følelsen af ensomhed og at være afskåret fra andre. Måske der er noget her der skal balanceres. For der er ikke kun noget der hedder co-dependence, der er også noget der hedder counter-dependence, og det er i princippet lige så usundt.
Det er tid til at se vores sår, som livslektioner der skal læres, som potentiale, hvor styrke, mod og selvtillid kan vokse ud af, frem for noget vi skal skamme os over. Der er intet af det der er sket for os, vi skal skamme os over. Men hvis vi ikke lærer af det, hvis vi ikke vil stå ansigt til ansigt med det, så misser vi helt fundamentalt pointen med det sår, vi er givet. At det bruges til at motivere os frem for at vi føler os underlegne, eller ikke gode nok og uperfekte, pga. af det.
En retrograd periode er traditionelt et tidspunkt, hvor sår kan boble frem, som vi så kan hele. Men har du Chiron retrograd i dit fødselshoroskop, kan perioden opleves meget helende, hvor noget af det du stødte på siden foråret, nu vil heles.
Sårene er ofte følelsesmæssige, men med Chiron i Vædderen er vi puffet til at se på, hvordan det følelsesmæssige også har lagret sig i kroppen. For sårene bor måske helt fysisk her. Og det er herfra de skal heles, ikke kun gennem hovedet.
