Asteroiden Chariklo

Asteroide nr. 10199

Af Pernille Ørskov

Chariklo blev først opdaget i 1997 og er den eneste asteroide med ringe omkring sig (ligesom saturn), og er den største af kentaurer asteroiderne. Hun har et orbit på 62-63 år, og jeg ved ikke om det er derfor nogle østerlandske religioner siger vi først bliver voksne, når vi fylder 63.

 

Hun er i øvrigt forbundet til tallet 6, venus energien, men også det 6. chakra (visdommen – det tredje øje) og har denne her 6 takkede davidsstjerne i hendes opdagelses chart, der er meget unik.

 

Chariklo er i myterne, en der kunne skifte form. Mellem kentaur og vandnymfe. Så både den kraftfulde side i hende (halv hest og halv menneske) og den mere følsomme og udefinerbare side af hende kan hun skifte imellem. Hun arbejde sammen med både Pallas og Vesta.

Men det hun er mest kendt for, er nok at hun er Chirons hustru. En healer som ham, men healende på en anden måde. Hun er mere en healer af det guddommelige feminine end af det maskuline. En healer, der måske beskæftiger sig mere med den spirituelle side, sjælssåret, visdommen end Chiron der heler det guddommelige maskuline.

 

Med de der ringe får jeg lyst til at sige, hun repræsenterer noget der handler om at blive i sig selv, i sit eget domæne. At bevare og definere sin identitet, uanset at hun udadtil skifter form.

 

At hun har den feminine bevægelighed, næsten kan være en kamæleon (på den positive måde) og indgå i mange sammenhænge, tilpasse sig, men uden hun mister sig selv, den hun er.

 

Men også at hun kan rejse mellem verdenerne. Mellem vandet og jorden. Mellem den kosmiske visdom og os.

 

Nogle taler om, hun ofte finder os i sjælens mørke nat eller under alvorlig sygdom, hvor hun viser sig for folk. Eller i det mindste som en åndelig vejleder og i dybe meditationer. Hendes guidance kan afsløre, den smerte som Chiron har efterladt i os følelsesmæssigt/fysisk, men igen så taler hun mere til den sjælelige del af os. Hun heler sjælen. Visdommen.

 

Hendes symbol er Chirons nøgle med en måne ovenpå.

 

Siden 2021 har hun stået i Vandbæreren for første gang siden sin opdagelse, og i Vandbæreren vil hun måske vise sig som den der taler om forskellige dimensioner, forskellige timelines, noget futuristisk og alligevel sjælsforbundet.

 

Men jeg tror også det kan være budskaber om ligeværd, om frihed og om fred. Vandbæreren er virkelig et freds tegn. Ikke når det kommer fra frygt for konflikt (konfliktskyhed), men når det er båret dybt fra hjertet om et ønske om forbundethed. Måske hun viser en dedikation eller forståelse eller omsorg, der healer. Måske hun holder rummet for at healingen kan ske. Det er hvert fald en meget feminin energi hun healer med, hvor hun ser et større billede og en forbundethed.

 

Aktuelt er Chariklo retrograd. Chariklo har været retrograd siden 18. maj 2023 og er det indtil midt i oktober 2023, hvorefter hun bevæger sig fremad igen i Vandbæreren. Der har altså været noget vi har skulle henover igen, i det område vi har vandbæreren for at hele noget.

Forrige
Forrige

Juno i Løven

Næste
Næste

Merkur i Jomfruen 2023