Vesta i Vædderen
Af astrolog Pernille Ørskov
Vesta har stået i Vædderen siden 9. februar 2023 og starter sin nye cyklus her - sidste gang var i april 2019.
Vesta er arnen, vores indre flamme og hjem. Hun er søster arketypen der er dedikeret til noget, så dedikeret at det kan blive ubalanceret, og lidt fanatisk eller overgjort i andres øjne, men dedikationen for hende er noget helligt. Hun kan ved dedikationen binde grupper sammen, have et højt niveau af selvdisciplin omkring sit indre og ydre hjem. Hun er vores fokus og måden vi dedikerer os/forpligter os på, men i høj grad også symbol på hvad vi skærer fra for at opnå det, opnå vores mål. Og hun kan på mange måder også beskrive, hvordan vi kanalisere vores kreative/seksuelle energi.
Vesta i Vædderen er Jeanne D’Arc typen og måske meget passende den film blev genudsendt her i weekenden. Vædderen brænder for noget og mærker det stærkt, og helt fysisk det hun er dedikeret til. Hun er på mange måder en pioner inden for sit felt, det hun har dedikeret sig til og nærmest ustoppelig i Vædderen. Vædderen identificerer sig fuldt og helt med det man er dedikeret til. Man bliver det nærmest. Derfor er man også villig til at tage store risici for at opnå de mål og den dedikation. Ikke fordi man ser sig selv som modig, man oplever nærmest blot man ikke kan andet. Man brænder så meget for noget, at man er villig til at brænde sig på noget, eller næsten at brænde op.
I Vædderen vil hun kæmpe store kampe både mod sig selv og andre for at indfri det hun har dedikeret sig til. Ikke nødvendigvis som en Jeanne D’Arc agtig korstog (men det kan det være) men måske at få ryddet al selvsabotagen af vejen, eller tvinge sig selv tidligt op om morgenen, eller på anden vis teste sin egen styrke, og ikke acceptere et nej, for at opnå det hun har dedikeret sig til.
Det kan være ædelt og nobelt, og det kan samtidig være helt ude af balance. Og det skal det være i Vædderen. Men det gør også at det kan skubbe andre væk. For det er en meget individuel rejse her. Dedikationen er nok ikke til noget andre kan deltage i, eller der involverer andre på den måde, her arbejder Vesta bedst alene og måske også noget der fordrer en stor grad af frihed. Igen, ikke nødvendigvis det man vinder popularitets konkurrencer på hos andre. Det kan blive kompromisløst, meget selvisk, impulsivt og utålmodigt (hvis Vædder energien ikke er modnet)
Men man er også villig til at ofre meget og kæmpe for det. Og det kan være banebrydende, potentielt udsætte en selv for stor fare, og nærmest være med livet som indsats man kæmper og dedikerer sig her.
Hvis du tænker, at det kan du ikke lige se dig selv i, så opfordrer Vædderen altid til, at vi dedikerer os til os selv på den måde. At vi vil beskytte os selv, kæmpe for os selv, stå op for os selv, og det vi drømmer om. Måske er din glæde målet, måske penge, måske selvkærlighed. Uanset så find noget, der vækker din interesse. Ikke fordi det gør en forskel ude i verden (det må det gerne), men fordi du kan mærke at det får dig til at boble indeni. For når du bobler heler du os andre.