Saturn i den 29. grad af Vandbæreren

Af astrolog Pernille Ørskov

Den 27. februar 2023 rykker Saturn i Vandbæreren ind i den 29., og dermed allersidste, grad af Vandbæreren, for sidste gang i knap 30 år. Og står her til den 8. marts. Så 10 dage med virkelig intenst fokus. En kulmination på det der har haft vores fokus siden marts 2020.

Det betyder, der helt overordnet er MEGET pres på det her med, om vi har forstået læringer omkring modenhed, tålmodighed, omhyggelighed, udholdenhed, grænser, sund realitetssans, fundament, ansvar og ansvarlighed, balancen mellem sjov og arbejde, status, integritet, frygt præstation i forhold til indre værd, livsfundament, indre autoritet, regler, pligter og med de egenskaber at mestre det område af livet, hvor Saturn står. Men også fordi Vandbæreren er regeret af både Saturn og Uranus, frihed, at der med frihed følger ansvar, de afkald og begrænsninger der kan følge med frihed og at gå vores egne veje, om ansvaret for ligeværd, om ansvaret for at alle bliver lige (ikke ens) i gruppen, om ansvaret for gruppen, venne-relationerne, ansvaret for fremtiden og ansvaret for fred. Det ansvar vi har for at holde fast i vores unikke perspektiv og måde at se verden på, og at finde autoritet i det. Det sociale ansvar. Ansvaret for samfundet.

Det vi lærer nu, kan bidrage til, at vores fødsels Saturn (uanset hvilken grad eller tegn den står i), lærer endnu mere om, hvordan den kan indtaget toppen af bjerget, og hvor du altså kan og har muligheden for at gøre det i dit eget liv.

Saturn straffer ikke og den tester heller ikke. Men Saturn sender smerte vores vej, når vi enten har begrænset os selv for meget, eller for lidt. Når frygten og realitets/ansvarssansen er for stor eller for lille. Han regulerer med afvisning der ofte påføre os smerte, og på den måde, kan han godt virke hård. Men Saturn er her også for at åbne os til vores spirituelle rejse, der på et mere konkret plan starter her, hvor vi går i gang med walk the talk, frem for blot talk som i Skytten. For Saturn repræsenterer grænsen for vores menneskelige eksistens, og dermed overgangen til den del af vores eksistens, hvor vi forbinder os med noget større, the divine/det kollektive/det ubevidste/source.

Det er her det med at forbinde os til vores sjæls ønsker går fra at være fedt og sjovt og spændende (og fuld af optimisme i Skytten), til at gøre naller. Vi rammer muren. Dark night of the Soul osv. Da vi åbenbart, stadig trænes bedst med pisk, så skal vi åbenbart tit føle dyb, dyb smerte, før vi for alvor åbner os til den del der handler om at slippe den del af vores ego, der forbinder sig til livets materielle former og regler, for at vi i stedet kan samskabe de former og regler.

Saturn repræsenterer vores socialisering, de sociale spilleregler vi har med os fra vi er helt små og som forstærkes i os fra 7-års alderen. Saturn helingen er derfor ofte noget der forbinder sig tilbage til temaer fra før 7-års alderen, helt op til 15-års alderen, eller tilbage til sidste gang Saturn stod i Vandbæreren (for ca. 30 år siden ca. fra 1990-1993). Altså de regler vi har skulle/ikke skulle indrette os efter, og de regler vi lærte eksisterede i verden og dermed troede var realitet (men ikke er vores realitet). Så for at hele, skal vi skelne mellem hvilke normer og regler og fortællinger om os selv ift. kollektivet, der bygger os op og hvilke der dræner os/river os ned.

Hvad der er programmeringer og konditioneringer og socialiseringer fra gruppens regler og normer (ikke bare i dette liv men også fra tidligere liv) så det er virkelig noget af proces at få skrællet af løget, til vi når til individualiteten (og troen på vi må være her, som vi er, og ikke som gruppen ønsker vi er).

For nogle er følelsen af individualitet stærkere, og her er knap så meget, og måske mere i retning af en generel modning. Og får de fleste er det et samspil blot i forskellige områder af livet.

Men vi har dog selv et valg i forhold til hvor meget smerte vi vil påtage os. Ift. den mening vi vil tillægge det der sker omkring os, og i forhold til hvor meget ansvar vi selv til tage selv.

Lad mig give et konkret eksempel: Du drømmer om xx, men det lander ikke. Smerte. Smerten leder dig til at begynde at tage mere ansvar for at handle/lægge en strategi for få det, og forhåbentlig lander det. Men måske er du nu i den situation, at uanset hvor meget du gør, særligt af det andre siger du skal gøre, eller foreslår, så får du det ikke. Smerte er igen udløst. Du er nu måske nødt til at skifte mindset og se det anderledes. At det ikke er landet, betyder ikke du aldrig må få det, det betyder blot, at du ikke skal have det lige nu. Hjælper det, hvis du giver lidt slip i det. Måske lander det. Måske ikke. Hvis du så har stræbt efter det rigtig, rigtig længe, så smerten ved tålmodigheden bliver for stor, begynder du måske at spørge dig selv om, hvad blokerer på den indre front. Er det fordi jeg tror jeg ikke er værdig til at få det? Hvad er det for en socialisering af mig der står i vejen. Og så kan en ny type af heling begynde.

Den anaretiske grad, som den 29. grad kaldes, er derfor nogle gange en følelse af krise. Mestrede vi opgaven eller gjorde vi ikke (bare rolig der kommer flere chancer). Vi kan føle os presset til at træffe beslutninger, og afvente og afvente, tænke og tænke, indtil vi pludselig handler, måske endda omvendt af, hvad vi troede, vi havde tænkt os.

Tallet 29 er forbundet med følelsen af team work i relationer. Giver vi udtryk for vores behov og grænser, står i vores power og samarbejder vi på det fundament med andre, med medfølelse og diplomatisk sans og takt og viser lederskab, og på en let og rar groundet måde med plads til nydelse. Eller bliver vi super dominerende, usamarbejdsvillige, kontrollerende, krævende utålmodige arbejdsheste eller omvendt giver vores power væk, føler afmagt og siger ikke vores behov højt og undertrykker vores følelser indtil det eksploderer i frustration, eller sensitivitet og mister groundingen.

Det er på mange måder kulminationen af vores relations interaktion. En dyb modning. Selv når vi er vågnet af forelskelsen og har set realiteterne, ønsker vi at forpligte os. Enten til os selv, et projekt eller andre.

Men graden kan derfor også nemt provokere en masse usikkerhed, følelsen af svigt og skuffelse, og følelsen af at blive udnyttet, for svigt er som regel altid udtryk for at folk viser os hvem de er i realiteten, ikke hvem vi troede/drømte/håbede de var (Saturn viser os realiteterne, både mennesket og det guddommelige der bor i os) og følelsen af udnyttelse er ofte at vi ikke tør stå i vores power og sætte en grænse/sige nej.

Der er derfor virkelig en udviklingskraft i det tal. Magi kunne man vel kalde det. Og når det handler om Saturn, kommer vi ikke helt uden om den store udvikling. Sjælens udvikling. Og dermed karma i form af handling og konsekvens der kan udspille sig over længere tid, måske over flere liv. Hvis man har den 29. grad i sit horoskop, så er det udtryk for noget man næsten har mestret, men at man lige har en sidste mission, før man er klar til et større skridt i sin sjæls udvikling.

Det kan give en følelse af noget karmisk, skæbne betonet. Noget der føles lidt ude af ens kontrol, og som man blot er nødt til at forholde sig til og/eller overgive sig til, men ikke kan kæmpe imod. For det er nu engang sådan, at når vi har bygget noget op, så vil livet ofte rive det ned igen, så vi kan bygge det op igen til et endnu højere niveau. 

Det er en følelse af at stå på toppen. Men måske også mærke ensomheden. For der kan være ret ensomt på toppen.  

Så i de næste 10 dages tid er der mulighed for, at større projekter færdiggøres (det kan lige så vel være på et indre plan som på et ydre), følelsen af at have mestret noget (i det område hvor Vandbæreren står i dit horoskop), så du måske nu er klar til at bryde en grænse, barriere og bygge en ny form.

Da Saturn og Stenbukken repræsenterer vores rod chakra (der dannes i de første 7 år af vores liv) vil emner som forventninger/skuffelse (der kan få os til at miste tilliden til universet og til andre), tillid/frygt, utryghed/tryghed, og følelsen af grounding, være emner i fokus, i os selv og i relationen til andre. Et rod chakra der oftest er i spil, når vi bliver stresset (Mars står trods alt i Tvillingen lige nu). Og under det kan følelser af selvværd/følelser af ikke at måtte få/ikke fortjene/ikke have ret til xx ligge. Mere hvis I skulle have lyst til grave dybt de næste 10 dage.  

Kollektivt er det den patriakalske entitlement/priviligier/berettigelse vi kan se kulminere. Både på godt og ondt, og derfor måske også et oprør og en vrede mod dem. Arbejder vi sammen i tillid eller arbejder vi mod hinanden, med mistillid til hinanden, hvor en VED bedst (for det gør vandbæreren altid). Arbejder vi sammen men uden at alles behov er ligeværdige, så nogen må ofre sig/deres behov/ deres grænser/deres taleret/perspektiv (med Mars i Tvillingerne), eller uden at alle tager ansvar, så nogen må tage mere ansvar end andre, eller uden at alle viser samme selvkontrol (i stedet for følelsesmæssig dumping på andre). Og husker vi glæden og sjov og groundingen, og tålmodigheden med hinanden i alt det her, der godt kan blive lidt intenst, men kun for at åbne os mod noget større.