Vesta i Krebsen
Endnu en asteroide skiftede plads i dag, Vesta gik fra Tvillingen til Krebsen
Vesta er en af de mest betydningsfulde asteroidegudinder. Hun er vores indre hjem. Vores indre hellige flamme, indre arnested, og er derfor også forbundet til elementet ild. Det der er helligt for os.
For mig repræsenterer hun den dybe kontakt til vores indre, vores sjæl. Dedikation. At leve fra sjælen. Det kan være meget jordnært og groundet. Faktisk oplever jeg netop Vesta energien udtrykt i sin højeste energi, mere som en måne-agtig energi end en venus-energi. For det er oplevelsen af at have så dyb kontakt til sig selv og være så god til at fokusere sin energi i sig selv, at der opstår en helhed i sig selv, og det er der man giver fra, og dedikerer sig fra ”At være nok i sig selv” lyder forkert, men måske det engelske ”wholeness in self” beskriver det bedre.
Hun er søster arketypen i lidt mere overført betydning. Sygeplejersken, nonnen, den kloge kone/heksen, alle de vise kvinder der sørgede for andre, men hvor mænd ikke var inde i billedet. Kvinder med en dyb dedikation og hengivenhed overfor det liv de har valgt at lave, og en kanalisering af den seksuelle/kreative energi ind i den livspassion/fokus.
Vesta kan derfor også have et lidt kompleks forhold til seksualitet, men det er en anden snak.
Hun finder os, eller kan påkaldes, når vi er lidt for fragmenterede, ovre i andre, afhængige af andres energi eller ikke kan finde vores vej, vores formål, vores retning.
Hun guider os indad til at lytte til os selv gennem meditation, retreats, alene tid, alt hvad der kan skabe forbindelse til intuition og indre stemme for at skabe en indre tryghed der kan vedligeholde den indre flamme der brænder.
Vesta i horoskopet er også der, hvor vi sætter grænser så ingen skænder vores indre tempel. Men hvis Vesta er i ubalance, kan det også være der, hvor vi bliver ved at støde på forhindringer, pga. et mere eller mindre bevidst og kompromisløst/fanatisk fokus, eller omvendt en total fornægtelse af vores sjæls ønske, fordi vi synes det der kalder på os, er syndigt, skamfuldt eller forkert (ikke nødvendigvis i en seksuel forstand). Hvor vi lukker af for andre
Hun repræsenterer vores evne til at fokuserer og forpligte vores energi og opleve en indre helhed og følelsen af integration, mellem vores menneske og vores sjæl.
Forbindelsen mellem hjem og sjæl er ikke så mærkelig som den kan lyde. For dit hjem (eft. Feng shui principper bl.a.) repræsenterer det der bor inde i dig. Du vælger dit hjem alt efter hvilken indre proces du er i.
Gennem Vesta i Tvillingen har vi måske følt os splittet i retning, eller spaltet indeni. To stemmer/dele der taler, og splittelsen imellem dem. Ord der nærer eller ord der dræner. 2 ting vi har været dedikeret til, hvor det ene kan have syntes uforeneligt med det andet.
Måske vi er blevet presset til at blive tydeligere omkring noget. Tale med større klarhed. Fokusere mere på vores kommunikationsevner. Eller vores venskaber/relationer til det samme køn og søskende. Måske vi har følt os mindreværdige pga. vores intellektuelle formåen, eller bliver mindet om en anden ydmyghed omkring vores egen intellektuelle formåen eller kommunikationsevner.
Nu rykker Vesta så til Krebsen. Det ultimative hjem, den ultimative mor. Og det er både godt og svært. For med al det ønske om at drage omsorg for andre, den dedikation og måske næsten fanatiske eller besatte fokus, så kan vi godt glemme os selv/verden omkring os. Vi tager måske andres følelser på os for at hele dem. Så her er det med den indre ro så vigtig. For nogle gange er vores store behov for at hjælpe, vores behov for at mærke der er brug for os. At være needy i at være needet. At være selvopofrende pga. sin dedikation følger Vesta, men i Krebsen kan det nemt komme ud af balance.
At skabe indre emotionel tryghed, at kunne selvregulere vores følelser, frem for at være afhængig af, at andre leverer trygheden eller regulerer os, er i fokus. Men måske ikke bare emotionel tryghed, også bare tryghed generelt.
Og så er familien og hjemmet klart i fokus med Vesta i Krebsen. En dedikation i dette område overfor mødre, børn, eller familien. Eller det du oplever, som den familie du skal passe på. Det kan være direktøren ift. de ansatte, politikeren ift. befolkningen, instagrammeren ift. følgere. En dedikation der kan betyde vi undertrykker egne behov eller føler frihed er frataget os, eller ofrer for meget.
Samtidig kan Krebsens behov for selvbeskyttelse (dens skal) og dens sensitivitet trigge Vestas behov for grænser.
For det hører med til historien at Vesta er Saturns datter, så fokus, disciplin, ansvar og grænser er noget, hvor hun er på hjemmebane.
I Krebsen kan det dog blive totalt emotionelt lock-down. Alt bliver ekskluderet pga. sårede følelser eller usikkerhed. Tempelporten smækkes hårdt i.
For Vesta trigger også vores usikkerheder. Og i Krebsen er det vores sårbarhed, og følelsen af generel utilstrækkelighed og skam.
Samtidig kan Vesta også kamme over. Bliver fanatisk fokuseret, så omsorg vi giver eller modtager fra andre, kan blive ekstrem, måske næsten invaderende, eller det modsatte, forsvinde helt. Det vil konfrontere os med gamle følelsesmæssige mønstre i os, fra vores familie og nok tvinge os til at se nærmere på dem.
Det interessante ved Vesta i Krebsen, er hun kommer til at stå i trigon til netop Saturn, så nogle af de kvaliteter (frem for det selvopofrende) kan blive forstærket i hende. Derudover vil hun stå i kvadrat til Chiron og Eris, og ikke mindst til måneknuderne. Hun bliver dermed et missing step for os, for at kunne bevæge os videre til den nordlige måneknude i Vædderen. Er det måske omsorgen og hjertet vi skal huske at have med?
Eller måske bliver vores selvbeskyttelsesmønstre (selvsabotage, hvor vi holder os selv i vores comfort zone) tydeligere, fordi vi ikke, får holdt fast i vores rutiner, overspringshandler eller ikke holder fast i vores forpligtelser. Måske vi er nødt til at ”ofre” (jeg kan bedre li’ udskifte) nogle af vores gamle behov for at få opfyldt nogle af vores nye.
Det bliver udfordringen omkring, hvordan vi kan dedikere vores fokus til personlige behov OG noget der er større end os. Transformationen der kan ske gennem omsorg af os selv og andre, transformationen der både kan ske, ved at tillade os at modtage omsorg, men bestemt også ved at give. Og selvfølgelig alt den undertrykte vrede og frustration, hvis vi ikke modtager den omsorg, vi har behov for, og de skygger vi har på at give og modtage den.