En introduktion

Moderne vestlig astrologi fokuserer meget på den psykologiske tolkning af planeter, tegn, huse og aspekter, hvilket generelt svarer til nutidens verdensbillede. I tidligere tidsperioder var astrologien mere optaget af skæbnen og dens positive og negative luner. Dette er også tilfældet i den tibetanske kultur, hvor man ser livets rå energi afspejlet i guddommelige og dæmoniske kræfter frembragt af harmonier og disharmonier mellem naturens elementer. Det er vigtigt at kunne aflæse tegnene på de problemer, som skæbnen har i støbeskeen, for kun på den måde vil man være i stand til at imødegå ubehagelige oplevelser, ulykker og lidelser. I deres værktøjskasse har tibetanerne en omfattende samling af visualiseringer, ritualer og beskyttende amuletter, der kan afbøde skaderne fra de truende disharmonier.

Den tibetanske astrologi

Den tibetanske astrologi har sin oprindelse i tre forskellige astrologiske traditioner. Den indiske, den kinesiske og den førbuddhistiske tibetanske Bön tradition. Den tibetanske astrologi er nært forbundet med den tibetanske medicin.

Tibetanerne betegner den indiske astrologi som den ”hvide” beregningsmetode, fordi inderne oftest bar hvidt tøj, mens den kinesiske astrologi kaldes den ”sorte” beregningsmetode, idet kineserne bar sort tøj. Ydermere betegner man indisk astrologi som ”stjerneberegning” (skar rtsis) og kinesisk astrologi som ”elementberegning” (’byung rtsis). Det særlige tibetanske bidrag består i en meget detaljeret kalenderberegning, der både knytter sig til indisk og kinesisk astrologi samt nogle særlige ”problemberegninger” (keg rtsis), som knytter sig til element-astrologien. Det er først og fremmest den tibetanske element-astrologi, som jeg her vil fokusere på.

Kalenderen

Den tibetanske kalender (lo tho) anvender den kinesiske dyrekreds og de fem kinesiske elementer - Ild, Jord, Jern, Vand og Træ. Ved at kombinere dem, fremkommer 60 forskellige kombinationer. F.eks. er jeg selv født i 1952, der er Vanddragens år. I skrivende stund (2023) befinder vi os i Vandharens år. Ifølge den tibetanske tidsregning er årstallet 2150.

Der er forskel på den kinesiske og den tibetanske beregning af nytåret, hvilket spiller en rolle, hvis man er født i de første måneder af det vestlige år. Er dette tilfældet, kan man meget vel være født i forskellige år ifølge de to systemer. Det kinesiske nytår fejres ofte en måned før det tibetanske nytår, der ofte falder i den sidste del af februar. I 2023 fejrede man tibetansk nytår tirsdag den 21. februar, der var den første dag i den første måned ifølge den tibetanske månekalender.

Til forskel fra den kinesiske kalenderberegning inddrager tibetanerne planeterne fra den indiske astrologi (Solen, Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Rahu og Ketu) i beregningen af den enkelte dages positive og negative energi. Desuden beregner man de indiske månehuses (nakshatra) position i den indiske zodiak. Det kosmologiske grundlag for de indiske dele af astrologien, er den store Kalachakra Tantra.

De kinesiske trigrammer og de kinesiske magiske kvadrater (sme ba) spiller også en vigtig rolle i elementastrologien.

Råder man over en tibetansk kalender, er man i stand til at vurdere, om den aktuelle dag egner sig til store udadvendte projekter, eller om der er tale om en dag, hvor det er bedre at holde sig inden døre med en god bog. Som en pudsig detalje kan man ud fra kalenderen vurdere, om man skal lade sit hår klippe på denne dag. Vælger man den forkerte dag, kan det forårsage store problemer.

Samtidig angiver kalenderen de korrekte dage til udførelse af buddhistiske ritualer.

Den tibetanske kalender med diverse astrologiske beregninger udgives hvert år i bogform, f.eks. "Rigpa Tibetan Kalender". Det er en handy lille sag, der er forholdsvis billig at anskaffe sig og let at orientere sig i. Foretrækker man mobilen, er der flere gode apps, bl.a. "Drukpa Lunar Calendar", der kan hentes gratis til både iPhone og Android.

I oversigten nedenfor kan du få et overblik over den tibetanske kalender for årene 1940-2050. Bemærk datoen for det tibetanske nytår, da den angiver hvornår det tibetanske år begynder. Er du født inden nytår, skal du således beregne dit fødselsår som om det var året før, set ud fra det vestlige årstal.

Kinesisk og tibetansk nytår

Der er forskel på den kinesiske og den tibetanske beregning af nytåret, hvilket spiller en rolle, hvis man er født i de første måneder af det vestlige år. Er dette tilfælde, kan man meget vel være født i forskellige år ifølge de to systemer. Det kinesiske nytår fejres ofte en måned før det tibetanske nytår, der ofte falder i den sidste del af februar. I 2023 fejrede man tibetansk nytår den 21. februar, der var den første dag i den første måned (Ilddragens måned) ifølge den tibetanske månekalender.

Til forskel fra den kinesiske kalenderberegning inddrager tibetanerne planeterne fra den indiske astrologi (Solen, Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn samt Rahu og Ketu) i beregningen af de enkelte dages positive og negative energi. Desuden beregner man de indiske månehuses (nakshatra) position i den indiske zodiak. Det kosmologiske grundlag for de indiske dele af astrologien, er den omfangsrige Kalachakra Tantra.

De kinesiske trigrammer og de kinesiske ”magiske kvadrater” (sme ba) spiller også en vigtig rolle i elementastrologien. Råder man over en tibetansk kalender, er man i stand til at vurdere, om den aktuelle dag egner sig til store udadvendte projekter, eller om der er tale om en dag, hvor det er bedre at holde sig inden døre med en god bog. Som en pudsig detalje kan man ud fra kalenderen vurdere, om man skal lade sit hår klippe på denne dag. Vælger man den forkerte dag, kan det give store problemer.

Samtidig angiver kalenderen de korrekte dage til udførelse af buddhistiske ritualer.

Den tibetanske kalender med diverse astrologiske beregninger udgives hvert år i bogform, f.eks. Rigpa Tibetan Kalender. Det er en handy lille sag, der er forholdsvis billig og let at orientere sig i. Foretrækker man mobilen, er der flere gode apps, bl.a. Drukpa Lunar Calendar, som fås til både iPhone og Android.

Månedagen

En månedag er et tidsrum, hvor den relative afstand mellem Solen og Månen er blevet forøget med 12° i zodiakken, startende med tidspunktet for nymånen, hvor afstanden er 0° grader (konjunktion). Den første dag i måneden er således tidsrummet fra nymånen til det tidspunkt, hvor afstanden mellem Solen og Månen er vokset til 12°. Kalenderdagen starter lige før solopgang, og er afstanden på dette tidspunkt mindre end 12°, regnes dagen for den samme i kalenderen, d.v.s. at den samme dato optræder to gange i kalenderen.

På grund af denne beregningsmetode, er der også datoer, som springes over i den tibetanske kalender. Selve nymånedagen regnes som den 30. dag i måneden. På den 10. månedag er Solen og Månen i trigon (10 x 12° grader = 120°). Den 15. månedag er det fuldmåne (Solen og Månen i opposition). Den 29. månedag, dagen før nymåne, regnes som et spændingsfyldt tidspunkt, hvor tibetanerne laver ritualer til deres beskyttende guddomme, der skal jage alle de dæmoniske kræfter på flugt. Oprindelig er dette baggrunden for affyring af nytårsfyrværkeri.

I vestlig måneastrologi er dette månehus knyttet til Hekate, en uhyggelig græsk månegudinde, der hjemsøger øde steder om natten, med slanger i håret, som også er gudinde for hekseri og trolddom. Dette svarer til den tibetanske opfattelse af denne månefase.

Månedagene i den tibetanske kalender er grundlaget for de særlige religiøse ritualer i den tibetanske buddhisme. Bl.a. udføres der særlige ritualer - puja - på den 8. dag, den 10. dag, den 15. dag (fuldmånedagen), den 25. dag, den 29. dag og den 30. dag (nymånedagen).

Tidligere brugte man fingrene og særlige regnebrætter til at beregne de astrologiske elementer, men i dag har computeren afløst disse gamle beregningsmetoder

Horoskopberegning

En komplet tibetansk horoskopberegning består bl.a. af en fastlægning af årets, månedens, dagens og timens placering i den kinesiske dyrekreds (f.eks. Ildtiger), et zodiakhoroskop ifølge indisk astrologi og en tibetansk ”problemberegning” for det aktuelle år. Ugedagen spiller også en rolle for horoskopet. Ugedagene er knyttet til de syv klassiske planeter: Søndag - Solen, Mandag - Månen, Tirsdag - Mars, Onsdag - Merkur, Torsdag - Jupiter, Fredag - Venus og Lørdag - Saturn.

En tibetansk astrolog kan udarbejde et fødselshoroskop, et ægteskabshoroskop (synastri), et medicinsk horoskop med angivelse af mulige årsager til alvorlige sygdomme samt et dødshoroskop, der kan anvendes til at finde egnede tidspunkter for diverse dødsritualer samt til at fastslå den afdødes videre skæbne ud fra den buddhistiske tro på karma og reinkarnation.

Lige som det er tilfældet med Zodiakkens 12 tegn, er der særlige psykologiske træk ved en person, der er født under et bestemt tegn i den kinesiske Dyrekreds. Der gælder et tegn for året, måneden, dagen og timen, og disse fire tegn analyseres så i forhold til hinanden.

Tibetansk thanka (tempelmaleri) med Sipa-ho, en billedlig fremstilling af den tibetanske astrologi.

Den centrale figur i thankaen ovenfor er Den Gyldne Skildpadde, som er en manifestation af visdommens guddom, Manjushri. Den er afbilledet liggende på ryggen omgivet af flammer, der beskytter mod onde ånder.

På den inderste af skildpaddens mave er det magiske kvadrat med de ni magiske Mewa tal. De fem elementer er inkluderet som en del af Den Gyldne Skildpadde, som også viser verdenshjørnerne. Elementet Ild er afbildet som ilden ved skildpaddens hoved i syd. Elementet Vand er afbildet i skildpadderens hale i nord. Elementet Træ er afbildet på østsiden af skildpadden som et træ. Elementet Jern er afbildet på vestsiden af skildpadden som Manjushris sværd. Symbolet på elementet Jord er placeret ud for skildpaddens hænder og fødder.

Denne artikel er del af en miniserie om tibetansk elementastrologi. I næste artikel kan du lære om selve problemregningen i den tibetanske elementastrologi, så hold øje med siden hvis du er nysgerrig efter at vide mere.

Tibetansk element-astrologi (´byung rtsis)