Månen i ildtegnene
Vædderen, Løven og Skytten
Af esoterisk astrolog Carolina Søndergaard
Fælles for månen i ildtegnene er, at de reagerer hurtigt på følelser. Ildtegnene er også maskuline tegn og udadrettede i energien, ligesom luftelementet. De har brug for at komme af med ophobet følelsesmæssig energi gennem aktivitet.
Månen i Vædderen
Hvis man føler noget, skal der handles og i en fart med månen Vædderen. Man kan eksplodere, men det er som regel ovre hurtigt igen. Man er utålmodig, impulsiv og kan være krigerisk, når det handler om følelser. De kan have befundet sig i en følelsesmæssig krigszone som børn. Det kan være godt at bruge en form for bevægelse i forhold til følelser, så de kan komme ud af kroppen på en hensigtsmæssig måde.
Månen i Løven
Månen i Løven har brug for opmærksomhed og kan være kontrollerende over for deres nærmeste. Med Månen i Løvens tegn kan man let have været epicenter for en del drama og egokampe i barndommen. Månen i Løven vil særligt gerne have deres vilje og kan virke egoistiske, stædige og selvcentrerede. De har brug for at blive elsket som de er, men kan virke for stolte til at tage imod.
Månen i Skytten
Månen i Skytten er som regel lette at begejstre og kan lide at have det sjovt. De kan let antænde, hvis de bliver følelsesmæssigt overvældet, men det går som regel hurtigt væk igen. De kan have en tendens til at være selvretfærdige og løfter gerne en etisk pegefinger af andre. De finder tryghed i frihed og mulighed for at kunne bevæge sig og kan have svært ved at binde sig.
Månen i et andet element?
Du kan læse om Månen i de øvrige elementer i artikelserien om Månen i elementerne.