Pluto i Skorpionen - Neptun i Stenbukken (1984-95/98)
Af psykologisk astrolog Lillian B. Jensen
Denne artikel er del af en serie, der omhandler samspillet mellem de to generationsplaneter, Pluto og Neptun. De fleste i dag har en mere eller mindre stærk sekstil mellem de to planeter. Generationsforskellene ligger i tegnene.
Denne artikel er for dig, der har Pluto i Skorpionen og Neptun i Stenbukken.
Disse to tegn har bl.a. med historie at gøre, fortiden og et opgør eller en genoptagen af tidligere tiders temaer kan være et issue her. Nogle vender fuldstændig ryggen til fortiden, den fungerede jo ikke, så døren lukkes. Denne generation reparerer, omgør og genopfinder, genopliver, generobrer. Renoverer og regenererer. Der er meget "gen", da tråden tages op fra generationen med Pluto i Jomfruen. Nogle er trætte, udslidte, andre hårdt arbejdende, stædige. De er parate til at bruge et minimum af ressourcer, bruge enkle veje, selv "grave" vejen frem, tilpasse sig restriktioner. Politisk omstrukturering kan forventes af denne generation, ligeledes af pengesystemet og ressourcerne generelt. Det er ikke en "happy go lucky" generation, der er megen alvor og seriøsitet. Hvor Pluto i Løve generationen er evigt unge, kan denne generation nærmest betegnes som evigt modne/gamle. Det er en meget realistisk generation med fokus på konkrete ambitioner. Behov for at skabe social orden, ændre magtfordelingen og genskabe tillid. Det er systemkritikere på den ene side og systembevarere på den anden. Systemet betyder meget, det skal skabe tryghed og faste rammer. Det er pragmatiske mennesker, lad os se, hvad der sker, de forholder sig til virkeligheden. De er stærkt fokuserede. Sjovt nok er der dog mange "gamere" og "fantasy" nørder fra denne generation.
De forpligter sig stærkt til den gruppe/klan de tilhører, binder sig trofast og beskytter og nærer den. Deres instinkter er stærke. De vil forbinde sig i kontakt med andre grupper, men ikke lade sig integrere i dem. (Neptun følges med Uranus i konjunktion en stor del af tiden). De er ikke globale, mere forsvarsberedte og beskyttende. Ikke at de ikke tænker globalt, men de forbliver loyale til deres egen kreds. En celle som del af noget større, et organisk hele. Denne generation kan genskabe kernefamilien.
Fattig-firserne
I 1973 blev Danmark optaget som medlem af det Europæiske Fællesskab. Samtidig gjorde inflation verdensmarkedet ustabilt og førte til en oliekrise, fulgt af en økonomisk nedgangstid, hvor Danmark måtte optage store lån i udlandet. I løbet af 1980’erne forsøgte skiftende regeringer ved hjælp af den økonomiske genopretningspolitik at skabe bedre balance i den danske økonomi og nedbringe gælden til udlandet. Bl.a. med Kartoffelkuren blev det offentlige og private forbrug begrænset.
De økonomiske stramninger var baggrunden for, at perioden i medierne blev betegnet som “fattig-firserne”. De blev indgangen til en længerevarende lavkonjunktur, der varede indtil 1993 (somme tider betegnet som “de syv magre år”).
Informationssamfundet
Fra slutningen af 1980’erne blev den nye udvikling indenfor Informations- og Kommunikationsteknologi betegnet som informationssamfundet. I et sådant samfund er elektronisk overførsel af viden afgørende for produktivitet og innovation. De første udgaver af PC’er var et afgørende skridt i retning af en ændring af kommunikationen i det offentlige rum. Det er den første generation der vokser op med mobilen og derfor altid har en livline til andre mennesker. Dette har generation før (Neptun i Skytte) også stor glæde af.
Det personlige versus det kollektive
Det er vigtigt at bemærke, at den enkelte person reagerer forskelligt på tidens trend. Vi har vores individuelle grundnatur i vores eget horoskop. De generationelle tendenser er en ramme, vi selv udfylder med vores eget liv. Men det giver stof til eftertanke at se det personlige liv udfolde sig i generationens perspektiv.
