Deltag i Stjernernes Talks
Som medlem kan du deltage live i vores Talks og se optagelserne i arkivet bagefter. Hver måned møder du astrologer, temaer og perspektiver, der gør astrologien levende, konkret og dyb.
Saturns syvårige faser: Dit liv set gennem Saturn
Hvilke vendepunkter kan du genkende i dit liv? Benthe og Johannes taler om Saturns syvårige faser og de temaer, der vender tilbage, efterhånden som vi bliver ældre.
Human Design møder astrologien - Lisbeth lundgaard og Johannes Lockwood
Er du nysgerrig på Human Design? Lisbeth og Johannes taler om, hvad de to systemer fortæller om os, og hvor deres blik på mennesket mødes og skilles.
Det samme horoskop. Et helt andet menneske – med Gisle Henden og Johannes Lockwood
Horoskopet er det samme, men vi forandrer os. Gisle og Johannes taler om Merkur, menneskelig udvikling og det ansvar, der følger med at fortolke et andet menneskes horoskop.
Mørket skal med v. Emilie Rose Milling og Johannes Lockwood
Hvad gør vi med vrede, jalousi og de sider af os selv, vi helst ville være fri for? Emilie og Johannes taler om astrologi og om at leve med hele det menneske, vi er.
Planeten Vulkan med Lene Pape
Hvem er Vulkan i den esoteriske astrologi? Lene Pape tager os med ind i myterne om smede- og ildguden og fortæller om vilje, sjæl og forvandling.
Talk med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Eva og Johannes inviterer til en aften sammen med en gæsteastrolog. Vi fortæller mere om gæsten og det, vi skal tale om, når det er på plads.
Astrologisk Nytårskur 2027 med Eva Ganvig, Adrian Duncan og Pernille Ørskov
Vi tager hul på 2027 sammen med Eva, Pernille og Adrian. De deler deres blik på årets astrologiske bevægelser, og den sidste halve time er der plads til jeres spørgsmål.
Dværgplaneterne og deres betydning i moderne astrologi – med Anne Kirstine
Hvad kan Eris, Haumea, Makemake og Ceres fortælle os i et horoskop? Anne Kirstine deler sit blik på dværgplaneterne og deres plads i astrologien.
Livets astrologiske kriser og vendepunkter med Sukrita, Rosita og Johannes
Når det velkendte ikke længere passer, kan det være svært at finde vej. Sukrita, Rosita og Johannes taler om livets vendepunkter med Saturn, Pluto og Måneknuderne som udgangspunkt.
Talk med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Eva og Johannes inviterer til en aften sammen med en gæsteastrolog. Vi fortæller mere om gæsten og det, vi skal tale om, når det er på plads.
Planeterne som guder – med Dorthe Enger og Johannes Lockwood
Hvilke historier gemmer sig bag Venus, Mars og Saturn? Dorthe og Johannes vender tilbage til de gamle myter og taler om, hvad de kan åbne for, når vi læser et horoskop.
Talk med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og Manookah Soffiah
Manookah Soffiah er gæst hos Eva og Johannes. Vi fortæller mere om aftenens emne her på siden, når det er på plads.
Nye planeter, nye verdensbilleder – med Dorthe Enger og Johannes Lockwood
Hvordan lærer vi en ny planet at kende? Dorthe og Johannes taler om Uranus, Neptun og Pluto, tiden omkring deres opdagelser og de betydninger, vi bruger i horoskopet i dag.
Talk med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Eva og Johannes inviterer til en aften sammen med en gæsteastrolog. Vi fortæller mere om gæsten og det, vi skal tale om, når det er på plads.
Strålerne - en introduktion med B. Kim Pedersen
De syv stråler dukker op igen og igen i esoterisk astrologi og spirituel filosofi. Men hvad er en stråle egentlig? Og hvordan hænger strålerne sammen med mennesket, astrologien og den konkrete stjernehimmel?
I denne talk gør Kim begrebet jordnært og håndgribeligt.
Vi tager udgangspunkt i selve himlen, i konkrete stjernebilleder og i det, vi kan se med det blotte øje. Herfra bevæger vi os ind i forståelsen af de syv stråler og deres forbindelse til både det menneskelige, det spirituelle og det astrologiske.
En konkret introduktion til et begreb, som mange har mødt, men som ofte bliver brugt uden en helt klar forståelse af, hvad det faktisk dækker over.
Kan astrologien blive voksen? Dorthe Enger og Johannes Lockwood
Kan astrologien blive voksen? Astrologien efter postmodernismen
Dato: Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 19.00
Med: Dorthe Enger
Om denne Talk
Hvordan ser en astrologi ud, der kan rumme flere perspektiver og samtidig stå fagligt klart?
I den anden Talk med Dorthe Enger vender vi blikket fremad. Vi undersøger astrologisk modenhed, psykologisk udvikling og evnen til at korrigere egne fortolkninger.
Her kommer integral astrologi og metamodernisme ind som mulige rammer for astrologiens næste udviklingstrin. Tradition, psykologi, spiritualitet, videnskabelig tænkning og forskellige astrologiske skoler kan ses som perspektiver med hver deres styrker og begrænsninger.
Du får indsigt i:
• Hvad faglig og psykologisk modenhed betyder i astrologien
• Integral astrologi og metamodernisme
• Hvordan astrologien kan udvikle sig videre
For dig der:
• Vil tænke astrologi filosofisk
• Er optaget af fagets udvikling
• Vil forstå forskellige astrologiske paradigmer
Live horoskopanalyse: Stellium & konjunktioner 🌙med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og special guest: Astrolog Karsten Zeuthen
Live horoskopanalyse: Stellium og konjunktioner
Dato: Mandag den 19. oktober 2026 kl. 19.00 til 20.15
Med: Eva Ganvig, Johannes Lockwood og Karsten Zeuthen
Stellium og konjunktioner viser steder i horoskopet, hvor energien samler sig stærkt. I denne Live horoskopanalyse arbejder vi med konkrete charts og undersøger koncentreret energi, talent, pres og horoskopets røde tråd.
Du får indsigt i: Stellium, konjunktioner, fokuseret energi og chartsyntese.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Eklipser: Når lyset skifter med Rosita Signe Petersen og Johannes Lockwood
Eklipser har gennem astrologiens historie været forbundet med markante skift, kulminationer og perioder, hvor noget træder tydeligere frem.
Men hvad er en eklipse egentlig astrologisk? Hvordan opstår den? Hvilken struktur ligger bag? Og hvordan kan vi forstå dens betydning i et personligt horoskop?
Sammen med astrolog Rosita Signe Petersen bevæger vi os fra den astronomiske og astrologiske struktur til den konkrete menneskelige erfaring.
Vi ser på Solformørkelser og Måneformørkelser, måneknuderne og den større eklipsecyklus. Rosita og Johannes bringer også egne historier ind, og vi inviterer deltagerne til at dele oplevelser fra perioder, hvor en eklipse har aktiveret deres horoskop.
Du får indsigt i:
• Hvordan eklipser opstår og fungerer astrologisk
• Hvordan eklipser kan læses i et personligt horoskop
• Hvordan astrologiske mønstre viser sig i konkrete livserfaringer
Psykosyntese og astrologi med Kenneth Sørensen
Hvad sker der, når vi siger: “Jeg er Mars i Jomfruen”?
Astrologien giver os et stærkt sprog for vores psykologiske mønstre, kvaliteter og drivkræfter. Samtidig opstår et afgørende spørgsmål: Hvem er det, der har disse egenskaber?
Med udgangspunkt i psykosyntese og astrologi undersøger Kenneth Sørensen forholdet mellem identitet, perspektiv, bevidsthed og modenhed.
Forskellen mellem “jeg er Mars i Jomfruen” og “jeg har Mars i Jomfruen” virker lille. Psykologisk åbner den et helt nyt rum. Placeringen bliver noget, vi kan observere, forstå og udvikle vores forhold til.
Du får indsigt i:
• Forskellen mellem identifikation og bevidst iagttagelse
• Hvordan psykosyntese kan nuancere astrologisk selvforståelse
• Hvordan modenhed påvirker måden, vi udfolder vores horoskop på
For dig der:
• Arbejder med astrologi og personlig udvikling
• Er optaget af bevidsthed og psykologi
• Vil forstå horoskopet fra et mere udviklingsorienteret perspektiv
Har astrologien brug for en revolution? Med Dorthe Enger og Johannes Lockwood
Har astrologien brug for en revolution?
Dato: Torsdag den 17. september 2026 kl. 19.00
Med: Dorthe Enger
Om denne Talk
Astrologien bærer tusindvis af års tradition med sig. Den bærer også forestillinger om mennesket, sandhed, skæbne og astrologens autoritet.
Denne Talk åbner en grundlæggende diskussion om selve astrologien.
Hvad mener vi, når vi siger, at astrologi virker? Hvad sker der, når horoskopet bliver en identitet? Hvilken magt får astrologen, når et andet menneskes liv fortolkes gennem et symbolsk system?
Sammen med Dorthe Enger undersøger vi astrologiens filosofiske fundament og spørger, hvilke dele af faget der kalder på en revision.
Live horoskopanalyse: Oppositioner 🌙med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Live horoskopanalyse: Oppositioner
Dato: Torsdag den 10. september 2026 kl. 19.00 til 20.15
Med: Eva Ganvig, Johannes Lockwood og Anne Sukrita
Oppositioner viser polaritet, spejling og relationelle spændinger i horoskopet. I denne Live horoskopanalyse arbejder vi med deltagernes charts og undersøger oppositioner som konflikt, bevidstgørelse og integration.
Du får indsigt i: Oppositioner, relationer, projektioner og polaritet.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Live horoskopanalyse: Hus vs. tegn 🌙med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og special guest Astrolog Sukrita
Live horoskopanalyse: Hus vs. tegn
Dato: Mandag den 10. august 2026 kl. 19.00 til 20.15
Med: Eva Ganvig, Johannes Lockwood og Astrolog Sukrita
Huset viser hvor i livet noget sker. Tegnet viser hvordan energien udtrykker sig. I denne Live horoskopanalyse arbejder vi med deltagernes charts og gør forskellen mellem hus og tegn konkret.
Du får indsigt i: Huse, tegn, livsområder og præcis horoskoptolkning.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Tre veje ind i et horoskop med Derek Seagrief, Eva Ganvig og Johannes Lockwood (Part 2)
Talk (part 2) med Eva Ganvig, Derek Seagrief og Johannes Lockwood
24. juni kl. 19.00
I anledning af den nye uddannelse på Astrologskolen.dk inviterer Eva Ganvig, Derek Seagrief og Johannes Lockwood til en åben Talk om astrologi i praksis.
Denne aften går vi videre fra spørgsmålet om, hvordan man tolker et horoskop, til spørgsmålet om, hvad der sker i selve mødet med klienten.
Hvordan bliver astrologisk viden til samtale?
Hvad gør man, når klienten bliver berørt?
Hvordan udvikler man sin egen stemme og dømmekraft som astrolog?
Eva, Derek og Johannes taler ud fra deres forskellige erfaringer med klientarbejde, metode og konsultation. Aftenen bliver en rundbordssamtale om det sted, hvor horoskopet, mennesket og astrologen mødes.
Du får indsigt i astrologisk praksis, konsultation, dømmekraft, kommunikation, klientarbejde ogI anledning af den nye uddannelse på Astrologskolen.dk inviterer Eva Ganvig, Derek Seagrief og Johannes Lockwood til en åben Talk om astrologi i praksis.
Denne aften går vi videre fra spørgsmålet om, hvordan man tolker et horoskop, til spørgsmålet om, hvad der sker i selve mødet med klienten.
Hvordan bliver astrologisk viden til samtale?
Hvad gør man, når klienten bliver berørt?
Hvordan udvikler man sin egen st kunsten at finde sin egen måde at være astrolog på.
Talken er åben for alle, så tag endelig dine astro-venner med.
"Hvordan skal vi forstå verden?" pt. 2 med Adrian Duncan, Eva Ganvig og Pernille Ørskov
Hvordan skal vi forstå verden? pt. 2
Dato: Onsdag den 17. juni 2026 kl. 19.00 til 21.00
Med: Adrian Duncan, Eva Ganvig og Pernille Ørskov
Vi er halvvejs gennem 2026, og verdensbilledet har ændret sig. I denne Talk vender Adrian Duncan, Eva Ganvig og Pernille Ørskov tilbage til årets store astrologiske temaer og undersøger, hvordan vi kan forstå tiden kollektivt.
Du får indsigt i: Verdenssituationen, kollektive transitter og resten af 2026.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Live horoskopanalyse: Kvadraterne 🌙 med Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Live horoskopanalyse: Kvadraterne
Dato: Mandag den 1. juni 2026 kl. 19.00 til 20.15
Med: Eva Ganvig, Johannes Lockwood og gæsteastrolog
Kvadrater viser friktion, pres og udviklingskraft i horoskopet. I denne Live horoskopanalyse arbejder vi med deltagernes charts og viser, hvordan flere astrologer kan åbne samme aspekt fra forskellige vinkler.
Du får indsigt i: Kvadrater, handlekraft, udvikling og tydning i praksis.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Tarot og Astrologi: Louise fortæller om helt nye tarot-kort
Tarot og Astrologi: Louise fortæller om helt nye tarotkort
Dato: Onsdag den 27. maj 2026 kl. 19.00 til 20.00
Med: Louise Svendsen
Louise Svendsen har skabt sit eget sæt tarotkort med et tydeligt afsæt i astrologien. I denne Talk fortæller hun om kortene, symbolikken og forbindelsen mellem tarotens billeder og astrologiens planeter, tegn og dynamikker.
Du får indsigt i: Tarot, astrologi, symboler og kreativ praksis.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Tre veje ind i et horoskop med Derek Seagrief, Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Talk med Eva Ganvig, Derek Seagrief og Johannes Lockwood
21. maj kl. 19.00
I anledning af den nye uddannelse på Astrologskolen.dk inviterer Eva Ganvig, Derek Seagrief og Johannes Lockwood til en åben Talk om horoskoptolkning i praksis.
Denne aften tager vi udgangspunkt i Jane Goodalls horoskop og undersøger, hvordan tre erfarne astrologer griber det samme chart an på hver deres måde. Hvad ser man først? Hvad vælger man at fokusere på? Hvordan finder man den røde tråd i et horoskop?
Pointen med aftenen er netop forskelligheden. Eva, Derek og Johannes har tre forskellige astrologiske metoder, og det er en central del af både denne Talk og den kommende uddannelse: At astrologi bliver levende, når teknik, erfaring og dømmekraft mødes.
Du får indsigt i: Horoskoptolkning, metode, astrologisk dømmekraft, chart-syntese og arbejdet med den røde tråd.
Talken er åben for alle, så tag endelig dine astro-venner med.
Forstå Pluto med Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Forstå Pluto
Dato: Tirsdag den 12. maj 2026 kl. 20.00 til 21.00
Med: Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Pluto viser de steder i horoskopet, hvor livet kalder på dyb ærlighed, transformation og psykologisk mod. I denne Talk undersøger vi Pluto som udviklingskraft, skyggearbejde og sjælens pres mod sandhed.
Du får indsigt i: Pluto, kriser, kontrol, kraft og transformation.
Som medlem kan du deltage live og se optagelsen i arkivet bagefter.
Saturn, Pluto & kvadranterne med Kira Madsen
Ascendant-aksen og MC-aksen deler horoskopet i fire kvadranter, som svarer til de fire nederste chakraer og peger på grundlæggende livstemaer. I denne talk viser Kira Madsen, hvordan en vægtning i bestemte kvadranter kan beskrive et helt livsfokus. Med særligt blik på Saturn og Pluto udfoldes, hvordan ansvar, valg og dyb transformation aktiveres i forskellige faser af livet. Talken giver også indblik i, hvordan kvadranterne kan bruges som pejlemærker for, hvilken form for indre eller terapeutisk arbejde der kan være særligt gavnligt på bestemte tidspunkter.
Forstå Neptun med Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Neptun er grænseløshedens, længslens og opløsningens planet. I dette webinar fører Eva Ganvig og Johannes Lockwood dig ind i Neptuns dybere rolle som både spirituel åbning og psykologisk prøvelse. Vi ser på, hvordan Neptun i dit horoskop viser dine drømme, dine idealer og din evne til at sanse det usynlige og det kollektive. Samtidig undersøger vi de steder, hvor Neptun kan skabe uklarhed, flugt og tab af retning, hvis energien ikke leves bevidst. Der er fokus på psykologiske perspektiver på sensitivitet, projektion og grænseopløsning, samt esoteriske forståelser af Neptun som porten til mystik, medfølelse og universel kærlighed. Du vil få nye indsigter i, hvordan Neptuns energi kan blive en kilde til kreativitet, sjælelig forbundethed og dyb tillid, frem for forvirring og selvopofrelse.
Månen & Kabbala med Kira Madsen
Månen er et af horoskopets to himmellys og helt central for, hvordan bevidsthed bliver til erfaring. I denne talk kobler Kira Madsen Månen med Kabbalaens forståelse af form og spejling. Her bliver det tydeligt, at Månen ikke blot handler om følelser, men om hvordan vi sanser verden, og hvordan vores indre tilstand former den virkelighed, vi lever i. Månen fungerer som et levende spejl, både personligt og kollektivt. Talken kredser om spørgsmålet, om spejlet er klart, eller om gamle mønstre stadig farver det, vi ser og oplever.
Terapeutisk Astrologi med Mannah
Talken handler om terapeutisk astrologi som et sæt af forståelser, der kan støtte reel healing.
Mannah deler, hvordan astrologisk viden kan bruges i et terapeutisk og helende arbejde.
Hun fortæller om sin egen proces, fra den første idé, over mødet med “det kan ikke lade sig gøre”, til erkendelsen af, hvad der faktisk ikke kan, og hvad der giver dyb mening.
Udgangspunktet er, at livets bevægelse og inkarnationernes formål er healing af karmiske sår, noget horoskopet tydeligt afspejler.
Mannah taler om, hvorfor terapeutisk og personlig udvikling er afgørende, hvis astrologien skal kunne bruges helende.
Og om hvordan arbejdet med os selv åbner for en langt dybere forståelse af andres horoskoper.
Forstå Uranus med Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Uranus er frihedens, opvågningens og forandringens planet. I dette webinar fører Eva Ganvig og Johannes Lockwood dig ind i Uranus’ rolle som den kraft, der bryder mønstre og vækker dig til et mere autentisk liv. Vi ser på, hvordan Uranus i dit horoskop viser, hvor du er kaldet til at tænke anderledes, handle friere og frigøre dig fra indre og ydre begrænsninger. Der er fokus på psykologiske temaer som rastløshed, oprør og behovet for selvstændighed, samt esoteriske perspektiver på Uranus som en kosmisk intelligens, der elektrificerer bevidstheden. Du vil få en dybere forståelse af, hvorfor Uranus både kan opleves som uro og befrielse, og hvordan dens energi kan blive en vej til klarhed, mod og sand indre frihed.
Forstå Pluto med Anne Sukrita
Pluto er transformationens, sandhedens og sjælens planet. I dette webinar fører Anne Sukrita og Johannes Lockwood dig ind i Plutos dybere rolle som tærskelvogter i horoskopet og i livet. Vi ser på, hvordan Pluto aktiverer livskriser, opvågninger og uundgåelige vendepunkter, hvor noget må dø for at noget mere sandt kan leve videre. Der er fokus på psykologiske perspektiver på magt, kontrol, skygger og overlevelsesmønstre, samt esoteriske forståelser af Pluto som indvielseskraft og sjælens kompromisløse sandhedstester. Du vil få nye indsigter i, hvordan Pluto arbejder gennem kriser med formål, hvordan den kalder på modenhed og ærlighed, og hvordan Plutos energi kan blive en dyb frigørelsesproces, hvor livskraft, autenticitet og indre styrke kan genvindes.
Forstå Måneknuderne i relation til dværgplaneterne med Karsten Zeuthen
Kom med til denne Talk med astrolog Karstern Zeuthen hvor vi diskuterer måneknuderne i relation til dværgplaneterne: Ceres, Eris, Makemake og Hauemea. En spændende aften - også med mulighed for at dykke ned i den del af astrologien der beskæftiger sig med karma og tidligere liv.
Hvad er Vedisk Astrologi? Med Nicolay Zederlinn
Stjernerne afholder en talk om vedisk astrologi med Nicolay Marcus Zederlinn.
Nicolay deler, hvordan vedisk astrologi arbejder med skæbne, karma og bevidsthed på en anderledes måde end vestlig astrologi.
Vi ser på forskelle mellem tropisk og siderisk zodiak og hvorfor timing fylder så meget i den vediske tradition.
Der bliver plads til både teknik, filosofi og levede erfaringer.
En talk for dig, der er nysgerrig på astrologiens ældste rødder og dens relevans i et moderne liv.
Astrologisk Dagligstue vol. 11
Astrologisk Dagligstue vender tilbage som et levende og nærværende fællesskab for alle, der ønsker at fordybe sig i astrologien sammen med andre. Vi mødes i et trygt og fortroligt rum, hvor astrologien bliver levende gennem samtale, spørgsmål og delte erfaringer.
Det er ikke et kursus og ikke et webinar, men en samtalestue, hvor alle deltager som ligeværdige. Johannes faciliterer rummet, men det bæres af gruppen som helhed. For at skabe et nærværende og åbent felt mødes vi med kameraet tændt, klar til at lytte, spejle og dele.
Astrologisk Nytårskur 2026 v. Eva Ganvig, Adrian Duncan & Pernille Ørskov
Træd ind i årets mest magiske astrologiske begivenhed – en aften, hvor vi vender blikket mod horisonten af 2026 og de fortællinger, der allerede skrives på himlen.
Når Eva Ganvig, Adrian Duncan og Pernille Ørskov samles, guidet af Johannes Lockwood, mødes tre stærke astrologiske stemmer i et felt af indsigt, visdom og inspiration. Sammen udfolder de årets store planetariske temaer – fra Jupiters kald til vækst og mening til Plutos dybe invitation til forvandling – og viser, hvordan disse himmelske bevægelser væver sig ind i både vores kollektive udvikling og personlige rejse.
Det bliver en aften til at genfinde forbindelsen til kosmos, til formålet og til den levende visdom i astrologien selv. Forvent et rum af klarhed, intuition og sjæl, hvor vi tuner os ind på det kommende års rytme og går mod 2026 med fornyet retning, mod og hjerte.
Sensitivitet og diagnoser fra astrologisk perspektiv m. Camille Resen
Stjernerne inviterer til en talk om sensitivitet og diagnoser set gennem et astrologisk perspektiv med Camille C.R. Steenstrup.
Her undersøger vi, hvad sensitivitet egentlig er, ikke som svaghed men som sansning, intelligens og dyb kontakt med livet.
Camille folder de astrologiske indikatorer ud, der ofte knytter sig til høj sensitivitet, og hvordan de kan leves sundt og bevidst.
Vi taler om Månen, Uranus, Neptun, vandtegnene og de usynlige lag i horoskopet.
Om grænser, empati og den fine linje mellem åbenhed og overstimulering.
En talk for dig, der vil forstå din sensitivitet som en styrke og et livstema.
Forstå Saturn med Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Saturn er strukturens, ansvarlighedens og tidens planet. I dette webinar fører Eva Ganvig og Johannes Lockwood dig ind i Saturns dybere rolle som både begrænsning og læremester. Vi ser på, hvordan Saturn i dit horoskop viser dine prøvelser, dine livsopgaver og den disciplin, der er nødvendig for at modne og vokse. Der er fokus på psykologiske perspektiver på frygt, ansvar og modenhed, samt esoteriske syn på Saturn som portvogter til større bevidsthed. Du vil få nye forståelser af, hvordan Saturn kan hjælpe dig til at finde styrke og stabilitet, og hvordan dens energi kan blive en vej til indre frihed gennem ydre ansvar.
Astrologisk Dagligstue vol. 10
Astrologisk Dagligstue vender tilbage som et levende og nærværende fællesskab for alle, der ønsker at fordybe sig i astrologien sammen med andre. Vi mødes i et trygt og fortroligt rum, hvor astrologien bliver levende gennem samtale, spørgsmål og delte erfaringer.
Det er ikke et kursus og ikke et webinar, men en samtalestue, hvor alle deltager som ligeværdige. Johannes faciliterer rummet, men det bæres af gruppen som helhed. For at skabe et nærværende og åbent felt mødes vi med kameraet tændt, klar til at lytte, spejle og dele.
The Wheels of Astrology & Tarotv. Derek R. Seagrief
I anledning af udgivelsen af Derek R. Seagriefs nye bog The Wheels of Astrology & Tarot inviteres du til en times talk, hvor astrologi og tarot væves sammen som to sprog for samme kosmiske visdom. Derek viser, hvordan tarotens store arkana afspejler de astrologiske cyklusser – og hvordan hvert kort fungerer som et billede på planetariske energier i bevægelse.
Denne talk er både filosofisk og praktisk, og henvender sig til alle, der ønsker at se astrologi og tarot som levende redskaber til sjælelig udvikling. Vi bevæger os fra hjulene på himlen til hjulene i tarotens symbolik og opdager, hvordan disse to systemer sammen åbner for en dybere forståelse af både skæbne, fri vilje og transformation.
Forstå Jupiter med Eva Ganvig og Johannes Lockwood
Jupiter er udvidelsens, glædens og meningsskabelsens planet. I dette webinar inviterer Eva og Johannes dig til at undersøge Jupiters rolle som visdomsbærer og indre lærer. Vi dykker ned i, hvordan Jupiter i dit horoskop viser, hvor du søger mening, hvor du oplever vækst, og hvordan du naturligt åbner dig for nye horisonter. Fokus ligger både på psykologiske temaer som tillid og håb og på esoteriske vinkler, hvor Jupiter forstås som en kanal til højere forståelse og spirituel overflod. Du får indsigt i, hvordan du kan leve mere i tråd med Jupiters gavmilde energi.
Entry & Exit – Your Birth & Death Horoscope v. Derek Seagrief
I denne særlige talk præsenterer Derek R. Seagrief sin nye bog Entry & Exit – Your Birth & Death Horoscope. Med mere end 40 års erfaring som astrolog, forfatter og underviser udfolder Derek et af de mest tabubelagte og samtidig dybeste temaer i astrologien: forbindelsen mellem fødsel og død. Hvordan hænger vores indtræden i livet sammen med vores afrejse? Og kan et horoskop ved dødsøjeblikket fortælle noget om sjælens videre rejse?
Gennem både filosofi, astrologisk teknik og spirituel indsigt viser Derek, at liv og død er to sider af samme bevidsthed, og at døden – set fra sjælens perspektiv – blot er en overgang til en anden form for eksistens. En aften med sjælelig tyngde, visdom og forvandling for alle, der ønsker at forstå livets cyklus i et større perspektiv.

