Ugedagenes astrologi

29. apr.

Ugedage, Gudenavne og dagsherskere

For en lille måneds tid siden fandt jeg følgende henvendelse og opfordring i mailboxen:

”I forbindelse med en artikel søger jeg svar på spørgsmål om ugedage. Jeg har allerede kontakt til en numerolog, men jeg vil gerne have en astrologs synspunkt også.

I Danmark var der flest børn i 2009, der blev født en onsdag.

- Hvad er det specielle ved onsdagsbørn? Hvad er deres egenskaber? Hvilke kvaliteter og svagheder har de?

De samme spørgsmål gælder for søndagsbørn. Der bliver nemlig født færrest børn om søndagen, og her kunne jeg godt tænke mig at stille en kontrast op.

Hvordan vil Danmark se ud, når der er flest onsdagsbørn?

- Skaber det en ubalance, når der er flest børn, der bliver født på en onsdag (eller generelt på den samme dag) og det ikke er mere fordelt over hele ugen? Det ville være fantastisk, hvis du vidste noget om, hvordan onsdagsbørn er - og ikke mindst, hvordan de adskiller sig fra andre, der er født på andre dage. Jeg har nemlig ikke kunne finde noget som helst om det.

Håber du har tid og lyst til at svare på mine spørgsmål. Hvis du ved, hvad der kendetegner resten af ugens dage, så skriv det endelig også. Så kan jeg lave en faktaboks om det i min artikel”.

Mailen kom fra en, mig ubekendt, journaliststuderende, og jeg blev straks tændt på opgaven. Jeg har i mange år altid udover dato, tid og sted, tillige noteret ugedagene, men har egentlig aldrig gjort et studium ud af dem, selv om astrologer siden tidernes morgen i deres vurderinger har taget højde for den såkaldte dagshersker.

Ugedagene og planeterne

Syvdages-ugen går helt tilbage til babylonsk tid (dvs. den er ca. 8000 år gammel), hvor den tids astronomer navngav de enkelte dage til ære for deres guder. Og dengang, ligesom langt senere i romersk tid, bar ikke kun ugedagene, men også planeterne gudernes navne, de samme navne, som den dag i dag er bruges i det latinske sprogområde, fx spansk ”martes” (Mars´ dag, tirsdag), Miercoles (Merkurs dag, onsdag), Viernes (Venus´ dag, fredag) osv.

De 7 dage er tilegnet hver af de syv gamle planeter, inklusive Solen og Månen. Derfra begrebet dagshersker.

Dagsherskeren er, så vidt jeg ved, mest blevet brugt som supplement til horoskopet, en egentlig karakteristik af de enkelt dage kender jeg ikke til, bortset fra at Finn Wandahl, der er ekspert i den indiske tradition, fortæller, at tirsdagen, Mars´ dag, er berygtet.

Men det er jo netop en karakteristik, min journaliststuderende efterlyser, ”hvordan onsdagsbørn er - og ikke mindst, hvordan de adskiller sig fra andre, der er født på andre dage”, ”hvad er det specielle ved onsdagsbørn? Hvad er deres egenskaber? Hvilke kvaliteter og svagheder har de?”

Så jeg går i gang med at søge fællesnævnere i ugedage-fødselsdage, i første omgang blandt de mennesker, jeg personligt kender.

Den klassiske dagshersker hersker - igen så vidt jeg ved - fra solopgang til solopgang. Således går fx et menneske, der er født før solopgang en tidligt lørdag, for at være et fredagsbarn, en tidlig fødsel søndag morgen for at være en lørdagsfødsel osv. Den ”regel” blev jeg hurtigt nødt til at droppe, idet jeg ikke ku’ få de enkelte tidlige torsdagsfødte til at passe ind i gruppen af onsdagsfødte, og de tidlige Søndage, Solens børn, havde intet markant til fælles med Lørdagene, Saturns børn. Så jeg udgår i det følgende fra at ugedagsskift = datoskift, dvs. ved midnat.

Den journaliststuderende stod umiddelbart foran deadline. (Nogle mennesker har altså nerver, tænkte jeg dengang, jeg er selv født en onsdag. Senere fik jeg at vide, at hun er mandagsbarn, så det handler slet ikke om nerver, snarere om en af Månens rolling stones). Og det lykkedes mig relativt hurtigt at fabrikere en onsdags- og en søndagstekst, begge uden direkte henvisning til planeterne og deres ”indflydelser” – der blev jo ikke spurgt til sagens astrologiske implikationer. De øvrige tekster har jeg skrevet nu, op til min egen deadline.

I løbet af undersøgelserne blev jeg klar over, at hver ugedag har sin styrke og sin svaghed, ganske som sin planetnavnefælle. Alle medaljer har en bagside.

s Søndag

Søndagens mennesker synes generelt at have en sund selvtillid. Eller måske skulle man hellere kalde det en sund selvforståelse? Det jeg mener er, at de ikke – i modsætning til mange andre – stiller spørgsmålstegn ved deres eksistensberettigelse, de optræder som om de føler, de har lov til at være sådan som de nu engang er, dvs. andres vurderinger af deres personlighed kommer i anden række. Og da ”hvad de andre siger” gennemgående spiller en vigtig rolle i vores kultur, kunne man måske endda sige, at søndagsbørnene er ”ukonventionelle”. De optræder på deres egne præmisser, hviler i sig selv, og er i den forstand både autonome og ukonventionelle, bærere af en naturlig selvfølgelighed. I am ok.

Derfor – lige børn leger bedst – har de også en umiddelbar forståelse for, at andre mennesker er sig selv og udgår fra sig selv. Live and let live.

Men selv om søndagen åbenbart ofte føder naturbørn, er det jo ikke det samme som at de alle er let tilgængelige eller umiddelbart sympatiske, for den sags skyld. Kompromisløsheden kan sagtens være et problem i samspillet med andre, som kan føle sig kejtede, utilstrækkelige eller ”små” ved siden af en ”søndag”, der er ligesom ”ikke noget at gøre”, de er ”bare som de er”, deres liv foregår på deres præmisser – og det bliver det ved med at gøre. Så man skal have en eller anden form for styrke/kompetence, for at kunne leve sammen med en ”søndag” – ellers befinder man sig hurtigt i slave- eller groupierollen. Og der er også (i nogle tilfælde) problemer ved, ikke at stille spørgsmålstegn ved sig selv. Det kan simpelt hen stå i vejen for personlig udvikling.

d Mandag

Ikke overraskende synes Månens børn at have et markant forhold til familien på godt og ondt, hvor gensidig afhængighed kan være både et plus, et minus – eller begge dele. Jeg har selv mange ”mandage” i min nærmeste bekendtskabskreds. En af dem mistede sin far som spæd, hans mor havde ikke overskud til at tage sig af ham, under opvæksten boede han på skift hos forskellige grene af familien, som endda er fordelt over flere forskellige lande. Flere af de andre Mandage har overtaget forældrenes firmaer eller landbrug og arvesager synes at være et gennemgående tema. Andre igen trives åbenbart godt i (eller finder tryghed i) familiens skød og vender også som voksne igen og igen tilbage til forældre eller barndomshjem. Omvendt bliver ”Månen” ikke sjældent gift ind i en klan med stærke, fastlagte normer og traditioner, her var Prins Henrik et supereksempel.

Derudover synes tidsånden, tidens flow, ”det kollektivt ubevidste” stærkt at præge Månens børn, de har kontakt til de skjulte følelseslag, er dér, hvor tingene sker, og har fornemmelse for forretninger, effekter eller sensationer. Supereksemplet er selvfølgelig dybdepsykologiens grundlægger, Carl Gustaf Jung, og hvad angår sensationer, så blev præsident Clintons berømt/berygtede praktikant Monica Lewinsky født på en mandag.

Man kunne som astrolog måske forvente, at ”mandagene” udviser kraftige humørsvingninger, inklusive depressioner. Men mit indtryk er snarere, at deres livsfilosofi er præget af ”tab og vind med samme sind”, mandagene flyder med strømmen, tager skæbnens tilskikkelser som de kommer. Til gengæld synes boligforholdene, der jo klassisk set rangerer under Månen, at svinge mellem yderlighederne ”stabilitet” (født og død på forældrenes gård) og labilitet (fra det ene lejede værelse til det næste).

h Tirsdag

Tirsdagen er den eneste ugedag, jeg hidtil har haft et klart personligt forhold til: Der skal arbejdes mere om tirsdagen, hvad enten jeg er på kontoret eller i haven. Det er i øvrigt også tirsdag i dag, hvor jeg har denne artikel på programmet, og da jeg er ude i uopdyrket område, skal der igen og igen stoppes op, graves og bores – tirsdagen kræver knofedt. Jeg blev i øvrigt lige afbrudt af en kunde, der spurgte, hvorvidt det ville kunne svare sig at trække en mangeårig nabostrid i retten – typisk tirsdagsspørgsmål.

Og jo, tirsdagens mennesker kommer bestemt ikke sovende til tingene, de er knoklere og deres livsforløb synes præget af eksistenskamp, vilje og energi. Og kender du én, der rejser sig op igen og igen, så drejer det sig sandsynligvis om et ”marsmenneske”. I sin udholdenhed kan ”tirsdagen” minde om ”lørdagen” og,Saturns barn, men om tirsdagen er det nok snarere trodsen og konkurrencen end pligten og nødvendigheden der driver værket.

Tirsdagen er ugens enegænger og ensomme ulv. Så vidt jeg kan se, er Mars´ børn ikke sjældent singler, og hvor de lever i parforhold, synes dette, dvs. selve forholdet, bære præg af de stærke viljers møde.

Det betyder selvfølgelig ikke, at Tirsdagene skulle være mere aggressive eller socialt ubehagelige end andre mennesker. Men de er gode til at give deres medmennesker kam til håret og kamp til stregen. Og ikke uventet optræder Tirsdagen ofte som mønsterbryder, rebel eller reformator. Et par navne fra berømthedernes persongalleri:

Janis Joplin, Harry Belafonte, Kafka, J.F. Kennedy, Marx, Mozart, Nietzsche, Picasso, Elvis, H.C. Andersen, Silvio Berlusconi, T. Brahe, Freud, Martin Luther King.

f Onsdag

Onsdagens mennesker er generelt bevægelige, gode til fleksibelt at tilpasse sig skiftende omstændigheder, situationer og personer. De er pragmatikere, har ikke nogen bestemt holdning eller ideologi (at forsvare), forholder sig almindeligvis til, hvad der kan lade sig gøre her og nu, og er som regel snakkesalige, åbne over for alternative indfaldsvinkler og tankegange. De optræder ofte som formidlere, mellemmænd, mæglere, samler viden op og bringer den videre, tænker analytisk og er gode fejlfindere, har ordet i deres magt, er gode fortællere, måske endda ”folkeforførere” – hvis de ellers er i stødet.

Kommunikation, information og argumenter er nøgleord. Den kritisk/skeptiske onsdag tager intet for gode varer, går i dybden og lader sig kun overbevise af de nøgne facts, tingene skal bestå deres praktiske prøve. Den mere overfladiske type lader sig til gengæld imponere af autoriteter, gør en dyd ud af at være ”flink elev” – eller løber bare med en halv vind. Det analytiske indslag kan i nogle tilfælde føre til ængstelig, neurotisk bekymring – tankerne kører i ring.

At leve sammen med en ”onsdag” er under alle omstændigheder en udfordring. For enten siger de ”nej” og indtager en modsat position, eller også siger de ”ja”, hvilket som regel betyder, at de vender kåben efter vinden.

Onsdagsfolkene må finde ud af, hvem de selv er, hvad de selv tror på og hvad de selv vil – ellers havner de i det grå, profilløse, mellemrum.

j Torsdag

Når jeg gik igennem mit udvalg af torsdagsfolk, fik jeg hurtigt øje på deres store ”far” Jupiter. Jupiters børn er gennemgående påfaldende mere individualistisk orienterede end Merkurs, virker umiddelbart til bedre at hvile i sig selv, udstråler en naturlig autoritet og kan i den forstand, overfladisk betragtet, forveksles med Solens.

De stoler på egen dømmekraft og har som regel en klart defineret indstilling til livet og bestemte koncepter omkring, hvad der er rigtigt eller forkert, lader sig ikke imponere af titler eller smarte argumenter, forholder sig til mening og indhold. Det meget unge torsdagsbarn kan virke lidt gammelklog, det ældre optræder ofte som rådgiver eller mæcen – både privat og professionelt.

Torsdagen synes primært at tænke i overblik, men har samtidig en evne til at fokusere på den enkelte, væsentlige, detalje. Men Torsdagen hænger sig ikke i småtingene og er derfor også, igen i lighed med Søndagen, tolerant over for andre og deres skavanker. Til gengæld har Torsdagen en tendens til autoritært/ultimativt principrytteri, og er da hverken til at hugge eller stikke i.

Torsdagen er fritænker og forholder sig primært til sine egne love - og kan derved, i sin egenskab af mønsterbryder og anarkist – komme til at minde om Tirsdagen. Mars er planetfamiliens fysiske, Jupiter dens åndelige rebel. Guden Jupiter startede sit liv med et faderopgør. Og meget tyder på, at torsdagsmenneskene har et problematisk forhold til faderen, fx en autoritær far, en svag far eller en fraværende far.

Ligesom Jupiter begiver sig torsdagsmennesket gerne ud på længere rejser, det være sig åndelige eller fysiske. De visionære og filosofiske tilbøjeligheder er sjældent til at tage fejl af, og naturen og bevægelsesfriheden synes at være et must i gennemsnitstorsdagens liv.

g Fredag

Hos Venusfolkene søgte jeg I første omgang efter “kunst”. Men der synes ikke at være flere kunstnere blandt Fredage end blandt andre - bortset, måske, fra musikere, som optræder relativt hyppigt.

Men ”samfundsmæssige forhold” og ”sociale relationer og sammenhænge” giver straks flere scores. De fleste – selvfølgelig ikke alle – har en konservativ grundholdning, for så vidt at de er kulturbevarende, interesser sig for historiske sammenhænge og litteratur, og ofte indgår i interessefællesskaber. De er typiske hold-folk, arbejder gerne i team, og kan faktisk have problemer med at være alene.

De fleste Fredage er sandsynligvis venligt imødekommende mennesker, men jeg kender faktisk et par ”stykker”, der har et tilsvarende handicap, er aldeles umulige at være sammen med, fordi de mangler situationsfornemmelse og derfor kun på skrømt er indstillede på dialog.

Mange Fredage lever i ”til-døden-os-skiller”-ægteskaber, men der findes altså også ”jeg-finder-aldrig-den-rette”-typer: Det er dem, der ikke kan dele, lytte og svare, ikke kan skelne mellem ”dit” og ”mit” eller sætte grænser mellem ”dig” og ”mig”. Min mormor, et fredagsbarn, mistede sine penge, fordi min morfar havde fuldmagt til hendes konti. Da lod hun sig skille efter 32 års ægteskab, resten af sine dage levede hun isoleret og talte i givet fald stort set kun om penge. Sammen med morfar og formuen havde hun mistet sin sociale berøringsflade, hun var selv den Venus-type, de andre ikke ville lege med. Morfar var i øvrigt født en torsdag – en jovial og generøs Jupiter på stor fod med store armbevægelser.

Og apropos penge: Der findes sandsynligvis mange superrige fredage, navne som Bill Gates, Lars-Dyne-Larsen og Michael Jackson kunne tyde på det. Og jeg synes da, det er morsomt at Mogens Glistrup var et fredagsmenneske: Han ville jo afskaffe både indkomstskatterne og forsvaret, den gang han dukkede op på den politiske arena.

S Lørdag

Jeg forventede at finde en hel del syndebukke i Saturns lejr. Det gjorde jeg ikke. Men jeg fandt forbløffende mange ”outsidere”, mennesker, der fysisk eller socialt befinder sig langt væk fra, hvor de kom fra.

Familiemæssigt synes lørdagen være tæt beslægtet med mandagen, men blandt lørdagsfolkene er ”ansvar” en udpræget fællesnævner, ansvar for forældre, ansvar for søskende, børn eller partner. En af mine kunder, nu en ældre dame, blev som ung gift med en mand fra en af de arabiske hovedstæder og flyttede ind i hans familie – ingen andre europæere i miles omkreds. Hun fungerer nu, siden hendes mands død for efterhånden mange år siden, som sin svigerfamilies overhoved. Hun blev født en lørdag aften.

Det blev en af mine venner også. Han stammer fra en russisk adelsfamilie men voksede op i Schweiz, hvor han aldrig følte sig hjemme. Hans mor forlod ham kort efter fødslen, han blev opdraget af sin stedmor. Hans far, en kendt maler, efterlod sig en enorm produktion, som min ven nu forvalter, markedsfører, udstiller osv. Han er homoseksuel og barnløs, men er to gange blevet gift med asiatiske kvinder for at hjælpe dem ind i Europa, og adopterede af samme grund sin unge elsker. Han er emigreret to gange og bor nu i Thailand.

Påfaldende mange Lørdage har et tungt skæbnefællesskab med deres børn.

En udpræget ansvarsfølelse viser sig også i forbindelse med arbejde. Men set i lyset af Saturns begrænsende effekt, er det også påfaldende, at mange Lørdage er ”uheldige” i deres valg af karriere, føler et ”kald”, de ikke er i stand til at realisere. Hvilket ikke sjældent skyldes helbred/sygdom.

At vi også finder Saturnbørn, der netop undgår at påtage sig ansvar, hører selvfølgelig til historien om medaljen og dens bagside.

For kort at komme tilbage til den journaliststuderendes anliggende: Jeg svarede ikke på, hvordan et samfund med onsdagsmajoritet ville se ud. Det syntes jeg (ikke uden en vis opdragende, moraliserende undertone), hun selv burde kunne tænke sig til ud fra min tekst. Men jeg spurgte hende, om onsdagsfødsler generelt dominerede i vor tid, dvs. ikke kun i 2009 – for så ville spørgsmålet faktisk være meget relevant/interessant. Men det kunne hun desværre ikke svare på, Danmarks Statistik ligger kun inde med oplysninger for 2009.

At søndagsbørn er i mindretal undrer mig slet ikke. Hospitalspersonalet gør deres bedste for at undgå weekendvagter.

Artiklen er tidligere blevet bragt i Horoskopbladet Stjernerne (Løven 2010). Genudgivelsen er desuden en lille forsmag på Louise Kirseboms foredrag ved Alletiders Astrologi, den astrologiske kongres, der afholdes i Østerbrohuset d. 19.-21. maj 2023. Læs mere om Louise Kirseboms oplæg og det øvrige program for kongressen her.

Louise Kirsebom