Solen i Tvillingen
- Fortsæt samtalen
Af astrolog Pernille Ørskov
Den 21. maj bevæger Solen sig ind i Tvillingen, og efter en måned med Solen i Tyren med fokus på nydelse, vores værdier og et lavere tempo, men også stædighed og måske stagnation, så er det tid til det bevægelige lufttegns fokus på kommunikation og social interaktion.
Energien bliver mere livlig, energisk, alsidig og intellektuel. Så der hvor tingene har stået lidt stille, kommer der måske lidt mere interaktion.
Og da det er Solen der er i spil, er det vores ego, bevidste selv og identitet men også noget der forbinder sig til det maskuline. Måske mændene er klar på lidt mere interaktion.
I det hele taget bliver vi måske lidt mere udadvendte, men der er god sandsynlighed for, at vi stadig er lidt introverte eller hvert fald langsomme, så længe Merkur er i sin skygge og i Tyren. Vi skal henover noget gammelt igen. Se noget vi har set på før fra en ny vinkel. Fortælle en ny historie om det, og dermed måske om os selv.
Forhåbentligt kan vi i stedet bruge denne her luftige, mentale energi til netop at stille spørgsmål. Blive nysgerrige på andre og os selv. Få mere viden. Få afkræftet nogle fordomme eller noget frygt og mistillid. Bygge os selv op og give os selv mere selvtillid via kommunikation eller bevægelse. Ikke dømme os selv eller andre, men samtidig stå fast i vores værdier og på vores grænser.
Måske er det fordi Tvillingen er tvilling, at den hurtigt kan tro, at andre er som den.
Men de er ikke ens, heller ikke selvom de ser sådan ud. Tvillinger er mere nogle der kan komplimentere hinanden, spejle hinanden på godt og ondt og som kan arbejde synkront og er stærkere sammen. Der kan kombinere hoved og hjerte, yin/yang, maskuline og feminine, det grænseløse og grænserne og bygge bro mellem de to. I os selv og i andre.
Men Tvillingens energi har det med at bringe os ting i par.
Det vil derfor heller ikke være underligt, hvis den næste måneds tid byder på 2 af hver. 2 arbejdsopgaver, hobbyer, jobtilbud, dates, osv. Det er hvert fald det meget klassiske udtryk af Tvillingen.
Tvillingen er her for at bygge bro. Bygge bro mellem synspunkter, mellem hoved og hjertet, mellem det maskuline og det feminine, mellem vores bevidsthed og sjælen. Og al det kan kun ske via højtudviklede kommunikationsevner. Både de non-verbale/intuitive og de mere verbale af slagsen.
Og derfor kan vi stå i svære valg. Og opleve en splittelse. Mellem noget ydre og noget indre. Mellem fortid og fremtid. Mellem at stå i noget/tænke noget på en ny måde eller gå tilbage i det gamle. Nogle af valgene kan være ”luksus valg”, andre kan være de virkelig svære, pest eller kolera agtigt.
Og splittelse kan give følelsen af ikke at være integrerede, uautentiske, fordi der er uoverensstemmelse mellem et ydre udtryk og en indre oplevelse. Fordi vi har tage socialisering og programmer til os, og undertrykt os selv for at give plads til dem. Det kan være eksistentielle paradokser vi nærmest ikke føler vi kan løse eller meget lavpraktiske udfordringer.
Og så gør vi ofte det, at vi søger råd derude. Men skal vi altid det? Søge svarene derude, frem for inden i os. Når vi gør det kan vi sætte os i en situation, hvor vi giver poweren væk til den vi spørger, eller poweren væk til overbevisninger andre er farvet af, og som vi ubevidst tager til os. Hvem har sandheden?
Det er en god energi til, at blive mere bevidst om, hvornår vi skal åbne os overfor andre og deres idéer, forslag og meninger og hvornår vi skal lytte til vores egen sandhed. At se, hvornår vi bruger fakta og logikken til at dække over eller retfærdiggøre vores mere intuitive fornemmelse og hvornår vi tror vi kommunikerer og træffer beslutninger fra vores rationelle, men faktisk er helt farvet af følelser
Månen står også i Tvillingen, så på mange måder er det en ny begyndelse for Tvillingen. Måske kan alt det vi har erfaret og lært med Mars retrograd i Tvillingen nu for alvor kommer ud og leve, da vi er ovre integrationsfasen og med Mars i Løven er klar til at handle. Det betyder også det kan føles som en ny version Tvilling der ser dagens lys i os. Vi er klar til at være ydmyge nybegyndere og legebørn igen og åbne os for alt det vi ikke ved om os selv og andre og stille langt flere spørgsmål.
Vi er klar til nye begyndelser for vores kommunikation og tænkning, og det hænger så fint sammen med at maj jo havde denne her 5’er energi. Kommunikationsenergien. Med Tyrens energi og retrograd har vi måske fået groundet og fokuseret den noget mere, er kommet ned i kroppen, måske fået kaldt os selv mere tilbage til nuet og en mere easy going approach, er klar på noget mere spontanitet og forbindelse igen, efter en meget introvert periode med Solen i Tyren og både Mars og Venus i Krebsen.
Solen møder Pluto få timer efter den er trådt ind i tegnet, i en trigon, og det betyder en meget stor kommunikativ power. En mulighed for at se, hvor vigtigt det er for vores vitalitet og energi, om vi ser tingene gennem frygt eller kærlighed. At fokusere på de bedste intentioner i andre frem for de mulige værste. Samtidig også en mulighed for at fordybe os i viden (om os selv) og dermed forvandle noget i os. Det kræver, at vi slipper noget ego, ift. hvad vi ved, eller tror vi ved, eller i forhold til, hvordan vi plejer at kommunikere. Måske tror vi, at alle er enige om, hvad ”jeg elsker dig” betyder. Men er vi det? Mener vi reelt det samme? Hvad betyder det f.eks. for dig?