Solen i Jomfruen
23. august 2023
Den 23. august skifter Solen tegn til Jomfruen.
Det betyder også, at grundenergien glidende skifter fra den ildfulde, udadvendte, stolte Løve til den mere jordnære, konkrete og ydmyge Jomfru.
Mange har fordomme om Jomfruens tegn og opfatter Jomfruen som kedelig, proper, rigid og uanseelig, men det kunne ikke være længere fra sandheden. Jomfruen har masser af saft og kraft, humor og varme, den er bare ikke så selvpromoverende som Løven. Jomfruen er det bevægelige jordtegn, og er derfor langt mindre stædig end de andre jordtegn. Den kan nemmere tilpasse sig og kan indimellem have en ”luftagtig” energi, da det er et tegn der nemt ender ret meget oppe i deres hoved, selvom de skal være i kroppen. Måske fordi Merkur er tegnhersker. Måske det næsten bliver lidt metal agtigt ift. de kinesiske elementer. I stand til at skære igennem, enkelt, lige linjer og orden i penalhuset.
Med Solen i Jomfruen træder vi lidt tilbage fra rampelyset og øver os mere på og raffinere det som Løven bragte med sig. Måske har Løven bragt nye muligheder med, nye evner vi (gen)opdagede vi har, og tiden er derfor også til at vælge mellem dem og skelne mellem det der er værd at gå efter, og det vi skal lade ligge. For det der er Jomfruens essens er, at grounde vores unikke udtryk, vores kreativitet, al det som Løven har fået frem i os, så vi kan tjene verden med det. Måske skal vi forfine vores teknik og færdigheder, uddanne os mere, eller ganske simpelt holde fast i vores plan, vores (arbejds-)rytmer og rutiner, så vi rent faktisk får bragt det ud i verden, som vi har inden i os. Den fysiske manifestation af vores idé. I en fast rutine lidt hver dag, der på et år bliver til meget.
Derfor er Jomfruen også forbundet med vores body/mind forbindelse. Forbindelsen mellem det inden i os og det der er uden for os. At vi ikke kun er sjæl og visioner, men også har en fysisk afgrænsning og ikke mindst en fysisk tilstedeværelse vi er nødt til at forholde os til. Vi skal børste tænder, i bad, spise, sove osv. På en måde hjælper Jomfruen os med at overkomme en eksistentiel angst ved at holde os til livet, til hverdagen til her og nu. Med Jomfruen er det konkret, jordbundet, fokus på detaljen og det praktiske der er i fokus. Måske det egentlig er en lettelse efter sommerens ferie og dermed en lang periode uden rutiner og faste ritualer, som kan være med til at skabe de pauser og åndehuller i vores dag, som netop grounder os og nærer os.
Helt naturligt og lystbetonet kan der melde sig en trang til at få ryddet op og gjort rent i skuffer og skabe, både konkret og i overført betydning, herunder i form af udrensningskur eller kostændringer, for netop at skabe et bedre miljø for dig selv, eller at komme tilbage i nogle ritualer omkring træning eller andre faste gøremål. Slippe det der ikke virker, dræner og ikke giver energi og rette fokus mod det der gør og måske endda forbedre det. Og så tjene sig selv eller endnu bedre verden/andre med det.
Ligesom andre tegn, har Jomfruen dog også været udsat for at hendes udtryk bliver fordrejet, oftest som følge af frygt, som er det vores ego lever af. I så fald bliver hun skeptisk, overdreven kritisk af andre (og dermed sig selv) og perfektionistisk. Perfektionismen i vores liv kan nemlig hurtig anvendes som et skjold. Hvis bare jeg ser perfekt ud, er perfekt, gør tingene perfekt på mit arbejde osv. kan jeg undgå skam, bebrejdelse, og andres dom. Måske det passer – jeg har selv forsøgt mig - men det er jo blot en stakket frist. Ingen er jo som bekendt perfekte, hvorfor det bliver det uautentisk og føles skævt. Det bliver en måde at undertrykke vores indre unikke essens (Løven) og i værste fald bliver den skam vi forsøger at undgå blot en skam vi derved giver andre og oftest dem vi er tættest på. Derudover holder perfektionismen enhver form for sårbarhed fra døren, og da sårbarhed netop er nøglen til innovation og kreativitet kan det ende med helt at kvæle alt det, som Løven egentlig arbejdede så hårdt for.
Så den næste måned handler ikke om at gøre alting perfekt, eller finde alle fejlene hos dig selv, andre eller i dine projekter. Det handler i langt højere grad om at lytte på dig selv og mærke, hvad gør dig godt, hvad trives du i, og hvad trives du ikke i. Hvilken mad føles rar i den krop og hvad gør ikke. Hvilke rutiner føles drænende og hvilke skal ophøjes til daglige små ritualer, som f.eks. morgenkaffen eller en aftengåtur. For når du kan mærke det, skærer du alt det fra, der for dig er små (eller store) energi vampyrer, og mindsker dit stress og skaber større trivsel.
Men Jomfruen er også tillid. Tillid til processen. Til at møde op, ikke at kende resultatet eller vide hvad endemålet bliver men stadig turde møde op, og blive guidet til at tage de skridt du skal tage hver dag, uanset om din logiske hjerne er skeptisk.
Og i år bliver det desto vigtigere. For første gang i 30 år, står Saturn i Fisken i opposition til Solen i Jomfruen. Vi skal altså lige nu mestre noget i hendes omvendte tegn. Kaos vs. orden, intuition vs. logik, overgivelse vs. at møde op og fixe, detaljer vs. det store billede osv. Og med Saturn i Fisken kan det opleves som en usynlig/ubevidst/uudtalt barriere, blokering, begrænsning, autoritet, forventninger vi er oppe imod, for at få lov at shine. Men også at vi bliver kaldet til at tage mere ansvar, kaldet til at møde op med større integritet og forpligtelse (eller slippe det ansvar der dræner os og sætte grænser).
Jomfruen ydmyghed kommer ud af en helt særlig styrke. Fordi hun ikke er bange for at være uperfekt eller tage fejl. Men overordnet, så er det overbevisninger og programmeringer vi har med omkring Jomfru energien (særligt det her med tilliden), som der skal ses nærmere på, for at vi kan stå mere ligeværdigt i forhold til andre og måske også tage de ting der sker for os mindre personligt.
Måske særligt noget omkring martyr roller vi vælger (fordi vi ikke kender vores grænser eller ikke tør ægte stå i vores power og så finder poweren i skyld og martyr og i at være ”den gode”), bitterhed og/eller at bære nag.
Tør vi stå i vores fulde power, med de talenter vi har, uanset at andre kan blive trigget og udfordret af det. Jomfruen bliver bedt om at stå med langt større autenticitet end tidligere, og det kan altså godt sætte lidt af en proces i gang ift. vores relationer, da det ikke er alle der vil bryde sig om en mere ligeværdig og knap på selvudslettende Jomfru.
Rigtig meget af nøglen til at forstå årets energi ligger i denne her måned. At skelne mellem relationer hvor vi er match og hvor vi ikke er. At lære at sige nej og være den uperfekte/dårlige/nogens skurk, frem for at være selvudslettende. At have tillid i vores relationer, inkl. den til os selv. At fokusere mere på, hvad vi kan give, frem for hvad vi kan modtage. At turde vedkende os vores power og være autentiske, så folk er i en relation med os og ikke et billede/maske af os. Og at kommunikere vores behov som nogle folk kan hjælpe os med, frem for nogen vi kræver bliver opfyldt, eller kritisere andre for de ikke har gættet eller ikke gør det godt nok.
Når Solen går ind i Jomfruen, så er månen i Skorpionen og Merkur går retrograd, så vi skal et spadestik dybere end vi plejer i vores analyse af tingene og forståelse af detaljerne og i vores samtaler generelt. Og måske forstå hvordan magt/afmagt, intimitet/manipulation og sunde vs. usunde relationer fungerer.