Planeter på himlen - januar 2024

Af Lillian B. Jensen

Der er meget fokus på Stenbukkens tegn i det meste af januar. Alle sekstiler og trigoner involverer Stenbukken, trigonerne mellem jordtegn og sekstiler til Fiskene. Det betyder, at der er god gang i praktiske forehavender, og det lykkes at skabe noget solidt og varigt.

Man er god til at fokusere på det væsentlige, at koncentrere sin indsats og være målrettet. Med Fiskene på sidelinjen er der også fin balance mellem det konkrete og det visuelle. Alle aspekter er feminine, så der er også en modtagelighed.

De få kvadrater, der er, går mellem Skytten og Fiskene, så også de er visionære, men ikke særligt realistiske, der er store drømme og høje håb. Sidst på måneden flytter spændingerne over i faste tegn, de ligger mellem Vandmanden og Tyren. Så der er det især fastlåsthed, stædighed og vaner, der blokerer for resultater.

Der er et par vigtige tegnskift. Pluto går nu endeligt ind i Vandmanden (med en kort sviptur tilbage), så forvandlingerne ligger mere på det mentale plan og ikke det konkrete. Forandringer i netværkerne, kontrol med dem, udskilning at nogle af dem og fastfrysning af andre. De kollektive strømninger på nettet skal gennem en turbulent periode, inden
de finder deres rette plads og værdi for fællesskabet. Pluto var her i et par forårsmåneder, så noget sat i gang der, kan genoptages.

Energiplaneten Mars skifter til Stenbukken og bliver meget flittig, målrettet og stabil i sine ydelser. Hesten får bidsel på og præsterer rigtigt meget. Man ser resultater i stor stil, holdbare vel at mærke. Dette bliver forstærket af Mars´ gode kontakt til Saturn i ugen mellem den 8 og 12., og derefter glider det over i en trigon mellem Mars og Jupiter den 10.-14., så her kommer der virkeligt gode resultater af den indsats, man gør.

Og nu vi er ved Mars, så slutter den også måneden af med en fin trigon denne gang til Uranus, bakket op af Merkur, som den danner par med. Det får ting til at rykke hurtigt. Og gode ideer står i kø, og handling følger straks efter.

Både Merkur og Venus rykker også i Stenbukken henholdsvis den 14. og den 23. Mens Solen rykker ud af Stenbukken den 20. og Pluto den 21. så de følges ad.

Noget specielt for januars slutning (25. og videre) og en lille del af februar er en god forbindelse mellem Jupiter og Saturn, den bliver dog ikke eksakt, så det er kun et efterspil fra 2022. Men den kan lægge en grundstemning af, at ting kan lade sig gøre, og måneden har været rig på gode aspekter til de to, så det har vævet dem sammen.

 

Grafisk aspektoversigt

 

Tilmeld dig nogle af de spændende webinarer i januar og februar

Forrige
Forrige

Månedshoroskoper for Januar

Næste
Næste

Dagens stjerner - Januar 2024