Pallas i Jomfruen
Pallas er en underenergi af Venus. Der helt overordnet symboliserer vores intuitive og healende evner. Vores visdom og intellekt.
Hun er karriekvinde arketypen, den der er selvstændig, feministen og mentalt stærk, og så er hun den der er stærk i strategier og mønstre. Hun er datteren, og på mange måder den af gudinderne, der er mindst i sit feminine, som en drengepige, amazon kriger, der udvisker polariteten mellem det maskuline og feminine. Hun er strategen og diplomaten. Hvis du har set Wonder woman, så ser jeg altid Pallas foran mig, når jeg ser hende.
Men samtidig har hun også stor symbolik i relationen til mænd/vores far.
“Hvor Ceres/Persephone beskriver mor/datter forholdet, er Pallas en arketype der i høj grad kan fortælle os, om forholdet til vores far. Hvem skulle vi være for at være fars pige? Hende der gik op i sport, bogormen, hende der vidste noget om samfundet, hende der vidste noget om økonomi, gik op i at rejse osv. osv.”
Men nu er vi klar til et stort ryk. Ind i Jomfruen. Til jord frem for ild. Til at analysere lidt mere og overveje processen og strategien lidt mere. Til at få øjnene op for om vi agerer kortsigtet og spontant/impulsivt (som Løven måske har haft mest fokus på) eller tænker mere langsigtet. Tænker processen igennem, inden vi påbegynder den og kan korrigere og justere undervejs.
De mønstre Pallas lyser op her, er generelt set mønstre omkring vores helbred, vores grænser, omkring at se tingene som en proces, omkring vores krop og vores dagligdags rutiner og ritualer og processer. Men med Saturn i Fisken i høj grad også mønstre i vores partnerskaber og med Mars i Jomfruen samtidig, måske mønstre ift. hvordan vi handler, når vi skal tage handling eller udtrykke vores vilje/grænser/behov i dagligdagen, måske med for meget/for lidt maskulint udtryk.
Vi kan have evnen til at se essensen af ting i deres enkleste form uden alt det der forstyrrer rundt om. At noget f.eks. ikke skal fixes, men bare ikke er kompatibelt. Eller det er xx der mangler for at få tingene til at gå op. Hendes visdom er at vide hvad der nærer og hvad der dræner. Og at kæmpe for højere standarder og bedre kvalitet i alle dele af livet. Hun er god til at bedømme, hvad der er sundt og hvad der er usundt her. Måske særligt når det kommer til kommunikation og tanker, da Jomfruen styres af Merkur.
Pallas er dygtig til sit håndværk her. Rigtig dygtig. Og det er det der vil bærer hende fremad den næste måned. Hun kan se hvad der skal fixes og hvordan og kan dermed være en stor hjælp, men kan også være ærlig og se, når noget ikke kan fixes.
Pallas står i Jomfruen indtil 14. september