Merkur retrograd i Tyren

21. april til 14. maj 2023

Af Pernille Ørskov

Solformørkelse den 20. april, efterfulgt af Solen i Tyren og Merkur retrograd den 21. april.

 

Merkur er knyttet til Tvillingen, hvor Venus lige nu står (og er out of bounds) og Venus er knyttet til Tyren, så de to danser så fint sammen.

 

Overordnet kan den retrograde periode derfor godt komme til at knytte sig til valg, til hvordan vi kommunikerer i venskaber og med søskende, men også til det jeg skrev om Solen i Tyren, nemlig hvor meget vi lytter indad, vs. spørger alle andre fordi, vi tror de har svarene.

 

Det er nu de frø vi plantede med Merkur i Vædderen, skal have lov til at spire og vi må se, hvad der reelt bliver til noget, og hvad der ikke gør. Og der er hvert fald nogle af de frø vi skal henover igen. For Merkur gik ind i sin skyggezone fredag den 7. april. Så perioden før og under påsken og det sidste uge bragte, skal vi altså henover igen.

 

Merkur står kun et par grader fra Uranus inden den går retrograd, så vi får lige dyppet tåen i at skulle vågne op til noget, eller opgradere kommunikation på en eller anden måde, før Merkur trækker sig tilbage fra Uranus igen. Og det samme gælder Chiron som Merkur kun med en enkelt grads forskel står i semisekstil til, før den trækker sig tilbage igen.

 

Nu handler det ikke kun om at sætte en masse ting i gang, eller gøre det hurtigt, nu handler det også om at gøre det praktisk. Simpelt, enkelt. Men vigtigere. At få stillet nogle spørgsmål (Venus i Tvillingen) forstå bedre, lære mere at kende, så vi ikke kun får bedømt tingene på overfladen (tyren) men lige kommer spadestikket dybere, for rent faktisk at finde ud af, om det vi nu har gang i også er det vi har lyst til eller overensstemmende med vores værdier.

 

At gå metodisk, tålmodigt og koncentreret til værks. Det tager os lidt længere tid at absorbere og integrere information og kommunikation, og måske også at danne os en mening. Så det skal vi give os selv lov til. Og give andre tålmodigheden til. Og vi skal lade være at stå og stampe i jorden fordi vi tror, at tingene så gror hurtigere af den årsag.

 

Tyren er Venus, så her er vi ikke glade for konflikt. Vi vil måske helst glatte ud, hvis vi kan – og får lov men vi er samtidig også meget bevidste om vores værdier i samtalen med andre, uden vi nødvendigvis er så nysgerrig på andres værdier, så det kan godt ende i stædighed. Tyren er et fast tegn, så den er ikke sådan til at rokke, og Merkur holder jo ellers af bevægeligheden, så det handler nok mest om at finde ud af, hvad vi skal stå fast på og hvilke grænser vi skal sætte i den kommunikation, og det skal vi nok henover igen. Særligt det her med, hvis vi har forsøgt at undgå en konflikt. Fordi vi er nok nødt til at tage den.

 

Og ja med værdier, mener jeg selvfølgelig også penge. De er ikke til at komme uden om, med Tyren. Eller det er de måske nok. Hvis vi tør stille os selv spørgsmålet, hvad det er penge repræsenterer for os. Tryghed, status, muligheder? Uden at dømme svaret. For penge er nu engang hverken godt eller dårligt, bare manifesteret energi. Det har måske så nok bare fået en lidt for stor betydning, i forhold til alt det andet, vi også modtager og giver.

 

Vi kan sidde ret meget fast her i Tyren. I vores måde at tænke på, i vores måde at kommunikere på, og vi kan hurtigt læne os op ad tankegangen om ”hvis det virker, hvorfor skal vi så lave det om?”. Og det er der basalt set, jo heller ikke nogen grund til. Men hvis emnet er rejst, så er det nok fordi, der er noget der alligevel ikke helt virker, eller det måske ikke virker for alle. Eller fordi tankegangen er forældet. Så vi skal have sorteret lidt ud i de stagnerede mønstre for kommunikation, det vi vælger at se på Netflix, lytte til, læse, for at få nogle andre perspektiver.

 

Med den nordlige måneknude i Tyren og meget tæt på der hvor Merkur går direkte den 14. maj, så skal vi utvivlsomt i retning af Tyren. Vi skal have integreret endnu mere af dens kerne energi i vores måde at kommunikere og tænke på, ift. til os selv og andre.

 

Og kerne energien er den er en lover, ikke en fighter. Vi må gerne drille, men kan vi gøre det kærligt. Vi må gerne være uenige, men kan vi være det kærligt. Vi må gerne sætte grænser og forsvare os selv, men kan vi gøre det kærligt? Og det med bare at undgå eller nægte at svare, det duer bare slet ikke.

 

Tyren vil helst holde sig til det simple, men måske er den nødt til en gang imellem lige at gå spadestikket dybere, og se på hvorfor den mener og tænker som den gør. Måske er tingene ikke så simple og sort/hvide alligevel. Måske er der flere nuancer eller perspektiver (Venus i Tvillingen). Hvad det er for grundlæggende tanker om eget værd, andres værd, grænser og grundlæggende livsfilosofi der ligger til grund for dens tankesæt. Omvendt kan det her være et fantastisk tidspunkt, at få sat nogle grænser for vores egen konstante analyse af os selv eller andre. Og blot konstatere, at noget ikke føltes rart eller trygt. Punktum.

 

Det er jo balancen vi skal finde til den sydlige måneknude i Skorpionen og integrere det bedste, ikke helt negligere den.

 

Mangels mindsettet ligger også begravet her i Tyren. At der ikke er nok, så det der er, skal vi holde godt fast på. Uanset om det er mennesker eller ting eller tid. At vi skal knokle os til kærlighed, penge og tryghed i stedet for at stille os et sted, så vi tiltrækker det. At vi skal holde ud i stedet for bare at lade tingene flyde. Så overflodsmindsettet gemmer sig også her. Og du vælger selv, hvad der skal danne grundlag for din tankegang.

 

Men helt grundlæggende handler det om, hvad det er der gør dig tryg. Hvad der giver dig mest ro og mest glæde at tænke. Ikke hvad du plejer at tænke, men der hvor hele din krop og dit nervesystem føler sig mest tryg, mere roligt. Bare er til stede og er i nuet.

 

Så nyd den retrograde periode. Måske vi ikke fik slappet helt nok af i Påsken, så det skal vi nu. Eller måske fik vi færdiggjort noget i sidste uge, der nu skal kommunikeres ud på en eller anden måde.  Vi har helt til 14. maj til at gå tilbage henover det vi har oplevet siden 7. april og først 1. juni er Merkur ude af skyggezonen og først helt færdig med Tyren den 11. juni. Så vi har MASSER af tid.

Forrige
Forrige

Pluto retrograd i Vandbæreren og Stenbukken

Næste
Næste

Solen i Tyren