Pluto i Stenbukken - Neptun i Fiskene (2008-2023/24)

Denne artikel er del af en serie, der omhandler samspillet mellem de to generationsplaneter, Pluto og Neptun. De fleste i dag har en mere eller mindre stærk sekstil mellem de to planeter. Generationsforskellene ligger i tegnene.

Denne artikel er for dig, der har Pluto i Stenbukken og Neptun i Fiskene   

Vi er i 2023 i den afsluttende fase af Pluto i Stenbuk og Neptun i Fisk. De har været noget ude af trit med hinanden i deres sekstil-dans, men begynder igen at nærme sig hinanden. Plutos indtræden i Stenbukken viste klart, med finanskrisen, at den materielle verden stod under forandring. Neptun i Fiskene har vist de mange ofre, hjemløse og fordrevne.

Men der fødes også børn med dette mønster. Vi er tilbage i jord og vand, mere indadvendte energier, mere konservative, men med en fod i realiteterne og en fod i fantasiverdenen. Vi må med denne generation kunne forvente mennesker, der vil kunne omsætte deres drømme til virkelighed. Blandingen af sensitivitet og ambition. Måske en generation, der kan forvandle rigide strukturer og samfundsmæssig nedbrydning og genopbygning, baseret på Neptuns medfølelse eller illusion?

Det personlige versus det kollektive

Det er vigtigt at bemærke, at den enkelte person reagerer forskelligt på tidens trend. Vi har vores individuelle grundnatur i vores eget horoskop. De generationelle tendenser er en ramme, vi selv udfylder med vores eget liv. Men det giver stof til eftertanke at se det personlige liv udfolde sig i generationens perspektiv.

Forrige
Forrige

Pluto i Skytten - Neptun i Vandmanden (1995-2008/11)

Næste
Næste

Ceres i Jomfruen