Pluto i Løven - Neptun i Vægten (1939-56)

Af psykologisk astrolog Lillian B. Jensen

Denne artikel er del af en serie, der omhandler samspillet mellem de to generationsplaneter, Pluto og Neptun. De har i mere end 80 år fulgtes ad, idet de har dannet en sekstil imellem sig (= ca. 60 graders afstand). Det betyder, at de fleste i dag har en mere eller mindre stærk sekstil mellem de to planeter. Generationsforskellene ligger i tegnene.   

Denne artikel er for dig, der er født med Pluto i Løven og Neptun i Vægten, dvs. omkring årene 1939-1956.

Pluto i Løve - Neptun i Vægt (ca.1939-56)

Pluto i Løvens tegn, det barnlige, farverige, kreative, udtryksfulde, dramatiske, flamboyante, som denne generation har med sig hele livet. De identificerer sig med barnets arketype, et barn der elsker at lege og eksperimentere, men som også har brug for forældre, forbilleder eller nogen til at tage voksenrollen (tage ansvar?). Mange fra denne generation har forældre med Neptun i Løven, som projicerer deres drømme over på barnet - det magiske, vidunderlige barn - hvilket Pluto i Løve generationen gerne tager på sig. Forældrene til denne Pluto i Løve-generation har selv Pluto i Krebsen, familietegnet, den traditionelle kernefamilie, som Pluto i Løve-generationen har frigjort sig fra i løbet af 60´erne i sin eksperimenteren med kollektiver og andre sambo-former.

Efterkrigsbørnene har en indre tyranfigur, en autoritetsdæmon, de bekæmper og er bange for at miste deres individualitet til (Pluto i Løve opposition Vandmanden). En angst for at blive opslugt af masserne. Men paradoksalt nok vil Neptun i Vægten give dem et behov for, og drøm om, at blive ét med andre, at fortabe sig selv i en fantasiverden med høj grad af idealisme og en søgen efter harmoniske relationer. Ultimativt en guru, en åndelig forælder med indsigt. Det er hippiegenerationen, blomsterbørnene med høje idealer og stor livslyst. Denne generation var ret længe om at få børn, ofte var de i 30´erne.

Krigsgenerationen

Deres forældre med Pluto i Krebsen (her er Pluto i 25 år fra 1914-1939) var unge under anden verdenskrig, og oplevede som unge/voksne de materielle begrænsninger, angsten og den destruktive indflydelse en krig har på sind og krop. De spændte livremmen ind og overlevede ved at spare, mindske kravene til livet, men satte også mange børn i verden. Der var rationeringsmærker og importkontrol. Befrielsen førte ikke umiddelbart til forbedring af levevilkårene i Danmark. Flertallet af befolkningen havde under besættelsen oplevet et fald i levestandarden som følge af reallønsfald, rationeringer og kvalitetsforringelse af forbrugsgoderne. Dertil kom manglen på flere end 50.000 boliger. Varemanglen steg katastrofalt i sommeren 1945. Desuden steg arbejdsløsheden.

Efterspørgslen efter boliger blev forstærket af den urbanisering, som foregik i begyndelsen af 1950’erne. Dette søgtes afhjulpet ved byggeri af almennyttige boliger. I den periode udviklede Danmark sig i fra et landbrugsland til et industrialiseret samfund.

Pluto i Løve generationen er den første, der får penge på lommen til eget forbrug i deres unge år. Her begynder en større rejseaktivitet (charterrejser og grisefester). P-pillen opfindes, og de unge kvinder kan selv bestemme, om de vil have børn eller ej, dette giver dem en stor frihed. Kvindefrigørelsen var også en del af ungdomsoprøret. Rejserne bragte også både de euforiserende stoffer, nye religioner og filosofi med til Danmark. Det var en generation med bevidsthedsudvidelse.

Ungdomsoprøret

I løbet af 1960’erne opstod der blandt dele af ungdommen en modstand mod vækst- og forbrugsfilosofien, hvilket førte til en række demonstrationer mod “det etablerede samfund”. Det startede med hippiebevægelsen, men delte sig hurtigt i fraktioner, hvor nogle indgik i den politiske venstrefløj, mens andre dannede forskellige former for græsrodsbevægelser, som bl.a. arrangerede demonstrationer mod de etablerede institutioner i samfundet. Frøstruplejren i Thy og Christiania blev symboler for de alternative samfund, som ungdomsoprørerne drømte om.

Kvindebevægelsen mindede i form om græsrodsbevægelserne. Den markerede sig med aktioner for ligestilling mellem kønnene, bl.a. med “lige løn for lige arbejde” på programmet. Et af bevægelsens andre krav var kvinders ret til fri abort. Folketinget vedtog i oktober 1973 en lov om fri abort og en lov om ligestilling på arbejdsmarkedet i 1976.

Det personlige versus det kollektive

Det er vigtigt at bemærke, at den enkelte person reagerer forskelligt på tidens trend. Vi har vores individuelle grundnatur i vores eget horoskop. De generationelle tendenser er en ramme, vi selv udfylder med vores eget liv. Men det giver stof til eftertanke at se det personlige liv udfolde sig i generationens perspektiv.