Ceres direkte i Jomfruen

Af Pernille Ørskov

Den 6. maj 2023 går Ceres direkte igen efter 3 måneders retrograd, og befinder sig i den 23. grad af Jomfruen. Hun var her sidst 28. november 2022, og der er jo sket lidt siden.

 

Ceres har det virkelig godt i Jomfruen. Faktisk kan man tale om, at Ceres måske er Jomfruens sande hersker. Så hun er på hjemmebane her. Og det er hun fordi hun her høster frugterne af en tidligere indsats, så hun potentielt kan skabe det overflødighedshorn som Ceres også er et symbol for i vores horoskop. Vores indre overflødighedshorn, hvis vi er i stand til at få opfyldt vores kærligheds/omsorgs sprog. Og med Venus i Vægten i samme periode, kan det give lidt ekstra godt flow her.

 

Ceres er der, du kan føle dig særlig godt tilpas i dig selv, hvor vi kan skabe rigdom og overflod (ikke kun materielt) og hvor vi føler os hjemme. Med de egenskaber der får os til at føle os hjemme.

 

Hun hjælper os til at få styr på de fysiske dele af vores liv der er med til at give os omsorg. Kost, helbred og fysiske krop, rutiner, penge vores sikkerhed og fysiske stabilitet i livet

 

Hun har fokus på sundhed, på detaljerne, på mådehold (uden det bliver puritansk) og vi kan opleve, at omsorgen kommer tilbage i det område, hvor vi har Jomfruen, forsvinder, eller forvandler sig (Ceres historien handler om cyklus) til et nyt fysisk behov.

 

Når Ceres står i jordtegn, får det materielle fokus. Men i Jomfruen også det, at være ”til tjeneste” for andre. Vi kan virkelig nære andre på den måde. Vi kan nære andre ved at lære dem et håndværk/færdigheder, ved at opelske deres selvtillid, og lære dem om at skelne mellem godt og mindre godt, se nuancerne og ikke mindst gennem selvdisciplin, fokus og analyse. Vi kan få det meste og det bedste ud af de ressourcer vi allerede har, med Ceres i Jomfruen.

 

Vi kan i høj grad nære andre ved at lære dem et håndværk, eller ved at lære andre anvende værktøjer (fysiske, mentale, elektroniske) korrekt. Måske det var tid til at begynde at strikke, hækle eller brodere. At sylte, eller gå i værkstedet og hamre på noget.

 

Udfordringen bliver, når vi er for optaget af perfektionen. At det skal gøres helt præcist og korrekt. Frem for at holde fokus på processen. Bliver det bedre, ser vi fremskridt, er der noget vi skal tilpasse, for at det passer bedre til den unikke person? Teknikken skal kombineres med mennesket. For vi har alle unikke måder at lære på, eller gribe teknikker an på. Der er ikke kun én korrekt metode. Og gør vi det for at det skal blive perfekt, eller gør vi det fordi vi synes det er sjovt.

 

Vi kan føle os meget næret af daglige sysler og opgaver, og at hjælpe andre med dem, og at få de daglige planer til at gå op. Og måske lære andre at balancere de daglige planer og transport, så det ikke føles overvældende, men understøttende. Er det måske rarere at gå end at cykle på arbejde. Er det bedre for os at træne om morgenen, frem for om aftenen?

 

Da Ceres nu står i det kollektive 7. hus (ift. hvor Saturn står), så går det måske op for os, hvor vigtigt det med relationer er for vores fysiske og mentale sundhed. At et godt støtte netværk, at have gode stærke relationer, næsten er den stærkeste form for følelse af sikkerhed og stabilitet i vores liv. Måske har vi allerede opdaget det under den retrograde periode, altså begrænsningerne i ikke at have det. Sorgen over ikke at have det, eller have mistet det. Og nu er det altså tid til at gøre noget ved det igen.

 

Ceres står her til 22. juni og noget af det der var temaer fra 24. marts og frem (sjovt nok også der hvor Pluto gik ind i Vandbæreren – der handler om fællesskabet og gruppen/vennerne) er noget af det, vi skal henover igen. Det vi har lært skal vi nu implementere, for det var nok noget af det, vi har savnet, da Ceres sidst stod her i efteråret 2022 (hvor hun var i kvadrat til Mars retrograd).

 

Ceres sidste aspekt inden hun går direkte er en kvadrat til Venus. Vi har måske så meget behov for at bevare freden eller harmonien, relationen eller pengene, at vi går på kompromis med vores egne behov. Og det kan medføre bitterhed. Måske vil Venus bare gerne have det sjovt, mens Ceres går lidt mere op i om måden det sker på rent faktisk er sund. Og måske er vi splittet imellem det vi har lyst til, og det vi rent faktisk ved er godt for os/giver os omsorg/nærer os. Begge tegn er bevægelige, så de skal nok finde hinanden, men Ceres er nok nødt til at se tingene fra et andet perspektiv og Venus at blive lidt mere opmærksom på grænser og evnen til at skelne mellem det der er kærligt og omsorgsfuldt og det der ikke er.

 

Måske er det oplevelsen af/tankerne om, ikke at være god nok, klog nok, sjov og kvik nok (Venus er i et mentalt tegn) der medfører, at vi føler os afvist, og at der ikke er nok omsorg til os. Men også balancen imellem at give og modtage omsorg. Er vi den der rækker ud hele tiden, eller kommer der også noget retur, og tillader vi os selv at modtage omsorg lige så meget, som vi giver den.

I det hele taget forståelsen af, at kærligheden, selve relationen, skal plejes og vandes og at den ikke kan overleve uden næring, og fysisk omsorg.

 

Derudover bliver hun udfordret både af en kvinkuns til Eris og Jupiter, som både kan give os oplevelsen af at vores muligheder ekspanderer og er i overflod, men også at have svært ved at sige nej til at give omsorgen eller føle sig kvalt af den. Og så er der oppositionen til Neptun, der er eksakt i juni der fortæller os, at ved at integrere spiritualiteten og overbevisningen om, at vi er støttet og er forbundne til andre gennem mere end et fysisk plan, kan vi finde den omsorg vi leder efter.

 

Endelig er denne Ceres bevægelse del af en større cyklus, der startede i sommeren 2022, da Ceres mødte Solen i Krebsen. Her gik noget op for os (omkring den 21/7) til den 21/3 2023 hvor Ceres retrograd var i opposition til Solen, og vi nu blev nødt til at handle, til den 15/7 2023 hvor noget så falder på plads – hvorefter vi tager en ny cyklus fra november 2023 hvor Solen og Ceres igen møder hinanden.

Forrige
Forrige

Venus i Krebsen

Næste
Næste

Juno i Tvillingen