Asteroiden Sedna i dit horoskop

Af astrolog Pernille Ørskov

Sedna bevæger sig meget, meget langsomt. Sedna har være i Tyrens tegn siden 8. februar 1968 og bevæger sig først ind i Tvillingerne den 16. juni 2023. I år 0 stod Sedna i Stenbukken. I 1900 i Vædderen. Det er så langsomt, hun bevæger sig. Så vidt jeg ved er dens cyklus omkring 9000 år.

Jo langsommere en planet bevæger sig, desto mere synes den at knytte sig til dybere evolutionslag, både generelt og individuelt. Altså noget med sjælen for at sige det kort.

Myten om Sedna er en voldsom historie om en ung pige, der svigtes af sin far, om mænd der giver sig ud for at være andre end dem, de er - og på den måde også om ikke at lytte til sin intuition.

1977-1978 Konjunktion mellem Sedna og Chiron

Alle, der, som jeg, er født i perioden 1977-1978 har i deres fødselshoroskop en konjunktion mellem Chiron og Sedna i Tyren. Smerte med smerte på… og heling med heling på, i tegnet (Tyren), der handler om selvværd, om værdi, om Venus og det feminine.

Fortalt på en anden måde, handler denne konjunktion om det sårede feminine. Et område, der aktuelt har Uranus huserende, hvilket betyder, at der bliver rusket virkelig godt op i de følelser, der måtte ligge begravet her.

Helingen opstår gennem at omfavne den feminine del af os. Det vil sige den del af os, der ikke præsterer, men er. Den, der tør dykke ned i sine følelser og ikke bare agere på dem eller undertrykke dem. Den, der tør komme i kontakt med den sårbare, bløde, sanselige del af sig selv, frem for at ofre den i frygt. Og derved have tillid til egne ressourcer og evner.

Sedna retrograd

For jer der har Sedna, Chiron eller dem begge retrograd, er det så vigtigt at se, at det kan være en dybt integreret indre stemme, forstærket af miljøet man er vokset op i, men helt sikkert importeret fra tidligere inkarnationer, der som en anden mobber og bølle, konstant taler for at undertrykke den feminine del af sig selv, følelserne, eget værd osv. Der hellere vil ofre en del af sig selv end at integrere den. Der svigter en del af sig selv for at undgå at blive forladt og alligevel bliver det.

Tyren er tryghed. Følelsen af tryghed, dyb indre tryghed og ro, kan hos mange af os have været så udfordret, at det utrygge er blevet trygt. At det utrygge og det, der er en anelse ”abusive” måske forveksles med kærlighed, med værdi, med kvalitet. Særligt hvor vi er nødt til at ”æde” en blød del af os selv, for at være i de relationer eller få det vi ønsker.

Det er derfor, det kan være svært at rykke sig ud af sin ”comfort zone”. Fordi ens comfort zone måske aldrig har været ægte tryg, så utrygheden ved forandring føles desto voldsommere. Og den må dulmes. Med forbrug, med ting (for ting kan jo ikke gå fra en), med mad, med sex. Men utrygheden forsvinder ikke, den bor dernede under overfladen.

Sydlig måneknude i Vædderen

Og dem fra 1977/1978 har også den sydlige måneknude i Vædderen. Der er et tema om kampen for overlevelse. Eller bare overlevelse. Det er nogle vilde liv, vi er kommet fra, og måske årsagen til, at det er svært at finde tryghed i livet. At være tryg i at være her, som vi er, og vi har værdi netop fordi vi er, ikke fordi vi gør.

Sedna får os i den grad i kontakt med vores magtesløshed, håbløshed, følelsen af svigt og offer rolle, offer følelse. En følelse vi helt konkret er nødt til at mærke og omfavne for at kunne slippe den igen. Men det er kun et perspektiv.

For Sedna er også en fortælling om at forstå, at nogle gange er det, vi tror, vi har behov for og ønsker, slet ikke det, vi reelt har behov for. For hvis vi skal vokse og gro, hvis vi skal shine helt ind fra sjælen, og hvis vi skal stå i vores fulde power og træde ind i den rolle, der er tiltænkt os, er det meget ofte helt andre ting, vi har behov for end det, vi troede.

Ting vi ikke oplever som rare, ting vi egentlig helst tænker vi ville undgå, ting der er smertefulde og fulde af sorg, men som er det der er med til at gøre os til det vi er her. Oplevelser der åbner os for den rejse, vores sjæl egentlig er bestemt for.

Oftest er det ikke sejre, succes og held, der skaber vores karakter, vores styrke, vores udholdenhed. Det er vores modgang.

Det er de gange vi tror vi ikke kan mere, og så kunne vi lidt alligevel. Der, hvor vi har opgivet og det hele synes meningsløst, og vi alligevel vågner op, går i bad og klarer de næste 5 minutter. Og 5 minutter mere osv. Det er den ydmyghed, visdom og overgivelse der bliver mursten og mørtel i det indre hus, vi bygger. Hvis vi vælger det perspektiv. Det er en proces at acceptere, at det vi synes er vores livs største uretfærdighed, måske var den største gave.

Vi har altid et valg omkring, hvordan vi vil fortælle vores egen historie. Hvordan vi vil omskrive den eller se den fra et andet perspektiv. Hvis dit liv var en film, og du var helten i fortællingen, hvordan ville du så beskrive noget af det der er sket for dig? Ville du fokusere på enkeltdele eller se hvordan det hele blot førte dig videre til noget større og bedre? Ligesom Indiana Jones. Vi kan fokusere på hans anstrengte forhold til hans far, på hans fobi fra slanger, alle de gange han er tæt på at miste livet eller at det med damerne ikke altid går, som han ønsker. Eller vi kan fokusere på den store fortælling, hovedfortællingen. Nemlig, at han er helten og gør vanvittige, fantastiske ting.

Så hvilket perspektiv vælger du?

Læs også om Sedna i 29 grader Tyren under AstroNyt.