Asteroiden Nyx

Asteroide nr. 3980

Af Pernille Ørskov


Nyx er en af de oprindelige gudinder. Altså en af de første. Skaberen af alt andet liv. Hun er gudinden for natten, for kaos, men også begyndelsen, der hvor ting skabes ud af ingenting/mørket/tomheden.

 

Hun er den allerede eksisterende natur i os alle, denne her universelle energi der forbinder os alle. The matrix of living energy så at sige. Hun er den mørke moder skikkelse

 

Hun er dermed et symbol på det der kan skabes ud af kaos, ud af intetheden, før der var andet, vores dybeste skaberkraft, men måske også vores dybeste følelsesmæssige sår, vores frygt for tomheden, hvor vi bliver så optaget af ydre handling eller aktivitet, for at slippe væk fra tomheden, stilheden, tavsheden, der skræmmer os dybt.

 

Den kreativitet det at sidde i tomheden/natten/kaos kan give os.

 

Hun er særlig af mange årsager men en af dem er, at hun er den eneste gudinde Zeus (jupiter) var bange for. Fordi hun var stærkere og ældre end ham. Det siger noget om hendes kraft.

Hun er også mor til dagen (Hemera) søvn, død, aldring, og de tre skæbner.

Lige nu er det aktualiseret, da Nyx stod ovenpå Chiron, og blev aktiveret i forbindelse med fuldmånen i Skytten. Og vil derfor endnu vise os det kaos, i det store og små, når vi handler ud fra vores sår, handler for at forsøge at bevise noget, eller handler ud af skam, hvor vi forsøger at forsvare noget. Men også fortælle os noget om søvn. Om et større behov for søvn, for hvile, for at finde tilbage til noget dybere i os

 

I vores eget horoskop kan hun fortælle om, hvor vi synes at være så stærke, at andre frygter os. Vores relation til natten/mørket ( i alle ordenes betydninger), ens evne til at skabe herunder hvordan vi skaber forandring rundt om os. Forståelsen af at mørket, og de følelser der hører med her, kan være lige så stor en katalysator for skaberkraft som de positive.

 

Natten er hviletid, hvor der i princippet intet er at frygte, hvis du har tillid til mørket. Drømme kan vise os vejen, og søvn er essentielt for os. Og måske hun viser os vores relation til natten og søvn.

 

Måske det er hende vi skal kalde på, når vi har behov for at finde tilbage til vores dybeste essentielle natur. På den måde bliver hun også vores dybeste ubevidste. Det, vi ikke kan røre. Det der henligger i mørket.

 

Hun er ikke rigtig til at få greb om. Præcis som mørket.

 

Hun fortæller os lige nu, at søvnen og mørket og natten (som i vores livscyklus) kan hele. Være omsorgsfuld, hvis vi lader os omslutte. Inkl. mørket og det ubevidste i os selv.

 

Hvor vi kan ende med at skabe kaos, når vi handler fra vores sår. Frygten for at være utilstrækkelige, en fiasko, ikke nok. Fordi vi ikke handler hen mod noget vi gerne vil have, men i høj grad handler væk fra noget vi ikke ønsker. Følelsen af tomhed/meningsløshed der ikke er rar at sidde med.

 

Det kaos vi kan skabe i vores eget liv eller andres liv, når vi synes, vi skal hurtigt ud over stepperne, eller er bange for at gå glip af noget, i stedet for at tage os tiden, at turde sidde i stilheden og skabe og tage handling fra et inspireret sted. Handle ud fra klarhed, frem for handle før klarheden har indtruffet.

Jeg tror mange mænd lige nu lægger arm med mørket. At turde overgive sig, ikke kæmpe mere, at turde se ind i sit eget mørke og have tillid. Måske det også gælder kvinder, men jeg fornemmer, det med Chiron i Vædderen, er mænd.

 

Der er skrevet meget, meget lidt om Nyx i astrologien, så jeg hører gerne jeres oplevelser.

 

Som jeg skriver dette, er Nyx på vej ind i Tyren, hvor hun vil møde den nordlige måneknude og Jupiter.

Forrige
Forrige

Vesta i Tvillingen

Næste
Næste

Saturn retrograd i Fiskene